Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbrugskolonierne for fattige Børn
have udsendt Beretning for 1901—02, der indledes med et
Tilbageblik over de 10 Aar, der er gaaet, siden deres
nuværende Formand, Etatsraad J. Chr. Lembcke, og hans i
1899 afdøde Hustru lagde Grunden til denne Institution.
Stiftelsens Opgave er — som det maaske er bekendt
— den at antage sig Børn fra daarligt stillede Hjem og
anbringe dem i Kolonier paa dertil egnede Landejendomme,
for saa gennem en kyndig og samvittighedsfuld Opdragelse
at danne dem til gode og arbejdsdygtige Samfundsborgere.
Det er en glædelig Kendsgerning, at vor Tids
Filantropi i højere og højere Grad kommer Børnene til gode.
Fremtiden hører dem til, og dersom Børneforbrydelsernes
Flod stadig faar Lov til at stige, saadan som den har gjort
i den sidste Menneskealder, da vil den til sidst gaa over
alle Bredder og rive alt for mange Samfundsværdier med sig.
Det er et forebyggende Arbejde, Landbrugskolonierne
have taget op. De have gjort det i Erkendelsen af, at det er
for sent at kaste Brønden til, naar Barnet er druknet. Det
vil desværre altid vise sig vanskeligt at redde det Barn,
der allerede har gjort Bekendtskab med Udskejelser; mange
Gange vil det vise sig aldeles umuligt. Men naar Barnet
opdrages i en tidlig Alder, saa at det onde endnu ikke
kan have fæstnet sig i dets Sind, da vil det være muligt
at lede det saaledes, at det vil elske det gode og øve det
gode Livet igennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>