- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 26 (1903) /
259

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lerne, har den foregaaende Taler alt udførligt gjort Rede
for. Dertil kommer det individuelle Hensyn, der kan tages
i Fængslet, til den enkelte Forbryder, samt at Alkoholen
og Kammeraternes Selskab mangler der. Man kan derfor
ikke fra Pryglenes Virkning i Fængslet paa de
Forbrydelser, som alene kunne begaas i Fængslet, nemlig
Disciplinærforseelserne, slutte til Pryglenes Virkning uden for
Fængslet paa de almindelige Forbrydelser, som Vold og Voldtægt.

Det siges ofte, at det mere er Truslen om Prygl end
selve Pryglene, der vil yde Afskrækkelse. Dette Argument
kaa hverken bevises eller modbevises. Men over for
Voldsforbrydelser er det af særlig ringe Vægt, da disse ere
Alkoholismens Børn, og under Alkoholens Indflydelse ofrer
Individet ikke Følgerne mange Tanker. Ferri har fundet,
at Voldsforbrydelser i Italien tiltog i gode Vinaar og tog
betydeligt af i daarlige. Marambat har udregnet, at 88 °/0
af Voldsmændene ere Alkoholister, og Kriminalretsassessor
Schou har af 25 Voldsmænd, der i 1902 vare tiltalte for
Vold ved 5. Kammer, kun fundet en eneste, som ikke var
under Indflydelse af akut eller kronisk Alkoholisme. I
Virkeligheden var det langt rimeligere, om PryglestrafTens
Tilhængere vilde have den anvendt paa professionelle
Plattenslagere, Skilte-, Cykletyve o. 1., fordi disse Forbrydelser
langt hyppigere begaas i ædru Tilstand end Vold.
Pryglenes afskrækkende Virkning maa jo kunne gøre sig
ganske anderledes gældende over for ædru Tyve end over for
drukne Voldsmænd. Og naar jeg i min Statistik af 1899
har paavist, at Prygl ere den sletteste af alle Straffe over for
Tyveri, hvorfor skulle de saa være den bedste af alle
Straffe over for Vold? — Nej, Pryglene forlanges her ikke,
fordi de ere rationelle, men fordi de bæres frem af
Had-og Hævnfølelse, men derpaa kan ingen Strafleret bygges.

Den dybere Grund til, at alle, hvem den moderne
Strafferets Principper ere gaaede over i Blodet, ere imod
Pryglestraffen, rent bortset fra den Virkningsløshed, som
de tillægge den, er, at den er et kulturelt Tilbageskridt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1903/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free