Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men paa disse strenge Betingelser kunde man forsøge at
alaa af, inden der bør tales om en Nødstilstand over for
Voldsforbrydelserne. Endelig skal jeg nævne, at der faktisk
for Kriminalretten ikke foreligger saa særdeles mange
Tilfælde af Vold paa virkelig sagesløs Mand. Naar det efter
Meddelelser i Dagspressen tager sig nd, som om
Retstilstanden i denne Retning er saa beklagelig, ligger det
muligvis deri, at Bladene ikke altid ere tilstrækkelig vel
underrettede. eller deri, at Voldsmændene undertiden unddrage
sig Straffen ved Flugt.
Man kunde vistnok naa en hel Del af den ønskede
Repression ved en Udvidelse af Loven af 1897 saaledes, at
Tvangsarbejde kan anvendes over for alle Tilfælde af særlig
oprørende Vold, samt ved under Tvangsarbejdet at indføre
en virkelig Arbejdstvang og en skarpere Disciplin. I
Anstalten kan der, tror jeg, ikke være nogen Betænkelighed
ved Prygl som Disciplinærstraf, dér kan den være
paakrævet, og dér kan den nytte. Men Anvendelse af Legemsstraf
for egentlige Forbrydelser, efter en formelig Procedure og
Dom, hvor Straffen skal eksekveres længe efter Forbrydelsens
Begaaelse, vil virke som en Brutalitet, og Idømmelse af en
saadan Straf vil være meget pinlig for Dommeren.
Fængselsinspektør Grundtvig: For mig er
Spørgs-maalet i og for sig ikke om Sympati eller Antipati, og
Forslaget vækker derfor hverken min Begejstring eller min
Harme. For mig er Spørgsmaalet: ville Pryglene hjælpe, og
herom er intet afgjort, selv om man fra et højere etisk
og kulturelt Standpunkt i al Almindelighed vil betegne Prygl
som Brutalitet. Om de ville hjælpe, beror derimod først og
fremmest paa, om de føles som Brutalitet af den, der
faar dem, eller ej, og dette vil være meget forskelligt.
Nogle ville sikkert føle det som Brutalitet, for andre vil
længere Tids Indespærring føles som en langt større Brutalitet;
det afhænger ganske af vedkommendes Temperament,
Levevis og hele sociale, moralske og intellektuelle
Standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>