Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller tilføiet betydelig Skade paa Legeme eller Helbred,
eller har nogen af Medlidenhed berøvet en haabløs syg
Livet eller medvirket hertil, kan Straffen nedsættes under
det ellers bestemte Lavmaal og til en mildere Strafart.«
Straffelovkommissionen bemerker angaaende § 235 i
sine Motiver bl. a.: »Straffen for Drab m. m. i Duel vil
være at finde her, idet særlige Hegler derom antages
ufornødne.«*)
For Tiden er Delagtighed i en andens Selvmord
lige-saalidt strafbar som dette selv efter norsk eller svensk Ret,
se derimod den danske Lovs § 196 in fine. § 236 i den
nye norske Lov er saalydende:
»Den, som medvirker til, at nogen berører sig selv
Livet eller lilføier sig betydelig Skade paa Legeme eller
Helbred, straffes som for Medvirkning til Drab eller grov
Legemsbeskadigelse, øvet mod en samtykkende. Straf
kommer ikke til Anvendelse, naar Døden eller betydelig Skade
paa Legeme eller Helbred ikke er indtraadt.«
Som en ubetinget Forbedring i den gjældende
Retstilstand vil man vistnok være enig om at betegne Slutningen
af § 234 (Straffebestemmelsen for Moders Drab af uegte
Barn) gaaende ud paa, at »Forsøg kan lades straffrit,
saa-fremt Barnet ikke er tilføiet betydelig Skade paa Legeme
eller Helbred«.
Ved Lov af 18. Juni 1892 blev der til Drabskapitlet
(14de Kapitel) i den gjældende norske Straffelov føiet
§§ 10—12 om Ansvar for Barnefader som for andre under
visse Betingelser for, hvad udenfor Egteskab besvangret
Kvinde foretager overfor sit Barn ved Nedkomsten. §§ 240
og 241, der væsentlig gjentager §§ 10 og 11 i det
nugjæl-dende 14de Kapitel, hidsættes:
*) Paa Grund af Ordlyden i § 235 synes nu enhver Deltagelse i
Tvekamp, som ikke har dødeligt Udfald for nogen af Parterne
eller fører til idetmindste grov Legemsbeskadigelse, at maatte
blive straffri. I andre Tilfælde for Deltagere eller Vidner at
anvende Forsøgsstraf efter §§ 281 el. 233 bliver vel i Alm. for kunstigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>