Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvangsarbejdshuse. samt af hvilke Jurisdiktioner de kunne
benyttes. I Motiverne til § 1 hedder det, at
Justitsministeriet har fundet det rettest kun at opstille Substitution af
Tvangsarbejde for Fængsel paa Vand og Brød som en
fakultativ Bemyndigelse for Domstolene, fordi hin Straf for
mange Løsgængere vil være mindre følelig.
Lovgivningens Synspunkt har saaledes stadig været
det, at Tvangsarbejde er en reformatorisk Straf, og at de
Tvangsarbejdsanstalter, hvori Straffen udstaas, er
Strafanstalter og ikke blot Depoter, hvori man for en Tid anbringer
de paagældende for saalænge at være i Fred for dem.
Imidlertid kan det ikke nægtes, at denne Opfattelse af
Tvangsarbejdets Karakter af Straf ikke i den praktiske
Udførelse har formaaet at gøre sig stærkt gældende. Naar
Straffen for Betleri og Løsgængeri hidtil havde været en
Opgave, for hvis Udførelse Staten direkte havde draget
Omsorg, vilde det have været det naturlige, at Loven af
1860 havde fastholdt dette Synspunkt og paabudt
Tilvejebringelsen af en eller flere Statstvangsarbejdsanstalter. Man
valgte imidlertid den Vej at overdrage Kommunerne at
tilvejebringe de fornødne Betingelser for Tvangsarbejdsstraffens
Afsoning. I Motiverne til § 4 siges der herom, at man
tør haabe, at Kommunerne, naar Omsorgen for Løsgængere
og Betlere ikke længere gennem Strafanstalterne kan væltes
over paa Staten, ville lade sig det være magtpaaliggende
ved hensigtsmæssige Foranstaltninger at virke hen til, at de
for de nævnte Forseelser fastsatte Straffe faa deres rette
Betydning, og Meningen hermed er, at det bliver
Kommunernes Sag at indrette Tvangsarbejdsanstalter. Samtidig
med, at man taler om Straf, synes den Anskuelse at lyse
frem, at Løsgængere og Betlere ere en Art Fattige, for
hvem Omsorgen ligesom for andre Fattige maa paahvile
Kommunerne, men man kommer da let til at betragte de
af Kommunerne indrettede Tvangsarbejdshuse som blotte
Depoter for arbejdssky Fattige. Havde man i Loven af
1860 betragtet Tilvejebringelsen af Tvangsarbejdsansalter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
