- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
42

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som bekendt have de alvorligste Ord og Formaninger
ikke den Virkning som det Eksempel, der gives af et
pligtopfyldende og retfærdigt handlende Menneske, ligesom et
formanende Ord hverken har nogen Virkning eller Kraft,
hvis Eksemplet i Gerningen mangler, eller hvis Gerningen
endog staar i Modstrid med Ordene. Hvorledes skulde
den foresattes bedste Ord have nogen Indflydelse, naar
hans utilfredsstillende Tjeneste og hele hans Vandel
nedsatte ham i Fangernes Øjne? Kun den Betjent, som i
Tjenesten har Autoritet over for Fangerne, tør indlade sig
med dem uden for det rent tjenstlige Omraade; thi kun
han vil forstaa at trække de rette Grænser. Den
foresatte, der er agtet af sine undergivne, bliver gerne hørt af
disse, naar han lejlighedsvis taler med dem som Menneske
alene. Og det Eksempel, som Betjenten skal give, bliver
mere virksomt og frugtbringende, naar han viser sig som
et godt, medfølende Menneske.

Som nys bemærket, trænger ethvert Menneske til
menneskeligt Selskab, og navnlig føle Cellefangerne i bøj Grad
Trang dertil. Enhver, som er vant til at leve sammen
med andre, vilde ved at underkastes absolut Ensomhed
hensygne og gaa til Grunde. Cellefangen søger derfor i
Overensstemmelse med sin Natur, og uagtet han ved, at
han derved udsætter sig for disciplinær Straf, at sætte sig
i Forbindelse med andre Fanger, idet han ligefrem følger
en uimodstaaelig Naturdrift. Man forsøgte jo i sin Tid at
tvinge Fangerne i Fællesskab til ubrødelig Tavshed; men
trods Anvendelsen af den største Strenghed og de
haarde-ste disciplinære Straffe, som Prygl og Kostindskrænkning,
kunde man ikke gennemføre, hvad man vilde. Lige saa
lidt kan man ved Forbud og ved en nok saa
yderlig-gaaende Aarvaagenhed og Strenghed fuldstændig forhindre
indbyrdes Forbindelser mellem Fangerne i Cellefængslet.
Det er umuligt ganske at udrydde saadanne Forbindelser,
der ske ved Hjælp af beskrevne Sedler, ved Banken paa
Vægge og Varmerør, ved Pantomimer ved Vinduerne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free