- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 27 (1904) Bilag /
55

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og understøtte det ved sin strenge, retfærdige og
menneskelige Tjenesteudøvelse. Den faldne faar Mod til selv at
arbejde paa sin Oprejsning, naar han føler, at man ikke
har opgivet ham; men vises der ham hovmodig Foragt,
taber han Lysten til at genvinde sine Medmenneskers
Agtelse og mister ganske sin Selvfølelse.

Der findes imidlertid en sørgelig stor Mængde
tilbagefaldne, for hvilke Strafanstalten ganske har mistet det
afskrækkende, og hvilke det ofte og forgæves er forsøgt at
drage bort fra Forbryderbanen. Skal man nu helt opgive
dem? Det gælder her først og fremmest om at fuldbyrde
StralTen ganske særlig strengt og ubetinget fordre alt
udført, som Dagsorden og Reglementer udkræve. Men
skal man lade sig nøje hermed, skal man i øvrigt overlade
dem til deres egne forvildede, onde Tanker uden at søge
at paavirke dem i moralsk Henseende? Vel er der kun et
meget svagt Haab om, at dette skulde bære Frugt, og
ganske vist bliver man atter og atter skuffet, men ikke
desto mindre bør Valgsproget være: Ingen bør opgives.
Man bør uden at trættes stedse forsøge paa ny.

Om end Afskrækkelsen ved de tidligere Straffe ikke
frugtede, om end alle ivrige Paavirkningsforsøg under
disse vare forgæves, bør man dog, overalt hvor
Straffuldbyrdelsen vil have Krav paa at være menneskelig,
alligevel over for den haardnakkede Forbryder atter og atter saa
at sige foretage Genoplivelsesforsøg. Alle gode
moralske Følelser synes jo døde hos disse Mennesker, de
føle ikke længere Sorg eller Skam ved Forbrydelse og
Straf, de ere fuldstændig afstumpede og ligegyldige over
for alt det, der ryster og griber den ærlige Mand. Det
gælder derfor netop om at foretage Oplivelsesforsøg over
for saadanne moralsk skindøde.

Naar et Menneske, der er faldet i Vandet, er trukket
op i tilsyneladende livløs Tilstand, ser hverken Lægen eller
hvilken som helst anden, som iler til Hjælp, paa den
druknendes Stand eller Stilling, eller om han er velklædt eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1904bilag/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free