Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det har været almindeligere i Norge end i Danmark at
ilægge tidligere ustraffede mænd strafarbeide for
legemsfor-nærmelse, sædelighedsforbrydelser samt bedrageri og falsk.
Under tyvsforbrydelse og røveri er det omvendte tilfældet.
Paa tidligere ustraffede kvinder er strafarbeide anvendt
hyppigere i Danmark end i Norge for
sædelighedsforbrydelser samt for tyvsforbrydelse og røveri, sjeldnere for
bedrageri og falsk.
Det fremgaar af tabel 4, hvorledes tilgangen
forholdsmæssig falder paa de enkelte
forbrydelsesgrupper. For tidligere ustraffede mandsfangers
vedkommende spiller tyvsforbrydelse og røveri en større rolle i
Danmark end i Norge, hvorimod sidstnævnte land har
forholdsvis flere fanger under forbrydelse mod offentlig
myndighed og legemsfornærmelse. Blandt kvinderne har
barnemord m. v. mere at sige i Norge end i Danmark. Blandt
de tidligere straffede mænd kan særlig peges paa, at
legemsfornærmelse samt tyvsforbrydelse og røveri viser
høiere, sædelighedsforbrydelser lavere procenttal i Norge
end i Danmark. For kvindernes vedkommende er der
større tilgang af sædelighedsforbrydere i Norge end i
Danmark, hvorimod bedrageri og falsk viser det modsatte.
Tilbagefald.
For kriminalpolitiken har det stor betydning at kunne
søge bistand i en paalidelig og oplysende
tilbagefaldsstatistik. Denne hjælp har den imidlertid i stor udstrækning
maattet undvære. De fleste af de statistiske opgaver, der
har gaaet under navn af »tilbagefaldsstatistik«, har nemlig
kun i ringe grad svaret til sit øiemed. I forstaaelse saavel
af tilbagefaldsstatistikens betydning som af de benyttede
methoders mangler har derfor en hensigtsmæssig løsning
af de herhenhørende spørgsmaal i mange aar været
gjen-stand for statistikeres og kriminalisters drøftelse.
Sagen blev taget op af den internationale
kriminalistforening (l’union internationale de droit pénal) paa dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
