Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
divergere, saa er den Linie eller det Punkt, som ligger
Afvigelsespunktet nærmest, den ydre Grænse (Fig. 5-y).
I hver Slynge findes een saadan ydre Grænse (Fig. 6-A),
i hvert Hvirvelmønster findes to (Fig. 7-A-A).
Kærnepunktet eller den indre Grænse dannes af selve
Figurens centrale Punkt. I Hvirvelmønsteret er
Kærnepunktet enten en Prik eller den inderste Hing. I Slyngen
kan den indre Grænse enten dannes af et lige eller et
ulige Antal ikke forbundne Streger (»Stave«) eller ved to
Fig. 6.
Fig. 7.
Linier, som foroven forbindes ved en Bue. Findes der et
ulige Antal ikke forbundne Stave, gælder den midterste som
indvendig Grænse, findes der kun en enkelt Stav, er denne
den indvendige Grænse (se i Fig. 5 den med © betegnede
Linie). Dannes Kærnepunktet af en Slynge, er den fra
Deltaet længst bortliggende Skulder den indvendige Grænse
(se i Fig. 4 den med © betegnede Linie). Det samme
gælder, dersom Kærnen dannes af to ikke forbundne Linier.
Da Antallet af de mellem ydre og indre Grænse
indesluttede Linier skal tælles ved visse Undergrupperinger at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
