Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Juristers Uddannelse 1 Fængselsvæsen.
(Om dette Spørgsmaal, der som bekendt i adskillige Aar bar
været paa Bane, har Direktøren for de Hamborgske Fængsler, Dr. jnr.
Gennat, fornylig skrevet en Artikel i »Blätter för Gefångnisskunde«*),
som ber skal gengives i Uddrag.)
Straffuldbyrdelsen er, hedder det, for de fleste Jurister
et terra incognita. Paa Universitetet høre de vel et og
andet derom, en enkelt Professor viser dem maaske engang
et Fængsel, og i Lærebøgerne finde de kortere eller
længere Antydninger, men ogsaa kun Antydninger. Nogen
alvorlig Interesse vækkes ikke paa denne Maade, og efter
endt Studietid glemmes hurtig den Smule, der er lært, og
de færreste føle sig opfordrede til at lære noget mere.
Saaledes forberedte eller rettere ganske uforberedte
indtræde Juristerne derefter som Dommere eller Sagførere
i den strafferetlige Virksomhed. De idømme eller foreslaa
glat væk Straffe uden i Grunden at vide noget om, hvad
det vil sige at unddrage et Menneske Friheden i saa og
saa lang Tid eller om, hvorledes Dommen i det hele taget
fuldbyrdes. Klagen herover er almindelig**) og saa meget
mere vægtig, som Straffeloven kun i store Træk giver
Regler om de enkelte Frihedsstraffe.
Fængselsvæsnet har jo fra Begyndelsen ikke udviklet
sig ud fra almindelige Grundtanker eller bestemte
Synspunkter men snarere paa Lykke og Fromme. Først efter-
*) Bd. 38, Side 505 fT.
**) Reuss: Grenzboten 1887 S. 249 ff., Seuffert; Bewegung im
Straf-rechte S, 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
