Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hensigtsmæssig Maade, derunder paa en Opdragelsesanstalt,
indtil det fyldte 21de Aar.
Denne Ordning, som direkte kun er foreskreven for de
i Strfl. omhandlede Forbrydelser, antages analogisk at være
gældende ogsaa for Politiforseelser saa vel som for Betleri
og Løsgængeri.
I processuel Henseende medfører det derimod en
Forskel, om Barnet har gjort sig skyldigt i den ene eller den
anden Slags Overtrædelser, idet Politiforseelser, Betleri og
Løsgængeri behandles ved Politiretten
(Enkeltmandsdomstol), de egentlige Forbrydelser af Kriminalretten (kollegial)
eller Jurydomstolen efter Forbrydelsens Grovhed.
Selvfølgelig var den af Strfl. foreskrevne Ordning i
Belgien som andet Sted Genstand for Kritik. Saaledes skriver
Prins: Science pénale et droit positif (1899) p. 210 flg.:
»Den i Strfl. hjemlede Klassifikation er fuldstændig
vil-kaarlig og utilstrækkelig. Det Milieu, hvorfra de forbryderske
Børn skriver sig, er de moralsk eller materielt forsømte
Børns. I denne ulykkelige Befolkning mangler de normale
Betingelser for Individets Udvikling, og man kan ikke
klassificere Børnene i gode eller onde, eftersom de har begaaet
en Forbrydelse eller ikke. Forbrydelsen er for dem kun
et Tilfælde, en Fristelse, der falder i den enes Lod snarere
end i den andens. Blandt de ikke-forbryderske findes
lastefulde Individer, hvem alene Lejligheden har manglet, blandt
de forbryderske saadanne, hvis Tilbøjeligheder er gode, og
som, anbragte under gode Forhold, vil opføre sig godt. Og
er allerede denne Inddeling uholdbar, er det endnu mere
vilkaarligt at skelne mellem dem, der har handlet med eller
uden Skelneevne. De fleste ved meget godt, at man ikke
maa stjæle, og at Politiet kommer efter dem, naar de stjæler.
Men de lever udenfor Samfundet, de er forviste til
Samfundsstigens aller nederste Trin; de er Ofre for deres
Forladthed, den lastefulde Luft, de indaander, den patologiske
Arv, som svækker deres Kontrastforestillinger, den
økonomiske Elendighed, der hindrer Tilvejebringelsen af et Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>