Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særlig af Hensyn til de Straffefanger, der ere farlige
eller tilbøjelige til at undvige, tilraades det ved nogle
Sindssygeanstalter at oprette særlige Afdelinger,
der ere saaledes indrettede og beliggende og forsynede
med et saadant Personale, at Fare for Omgivelserne og
for Undvigelse er saa vidt muligt udelukket. Det antages,
at 3 saadanne Afdelinger, hver beregnet paa c. 20,
foreløbig maa være nok.
Naar Domstolen giver Ordre til Overflytning af
sindssyge Straffefanger til en Sindssygeanstalt, skal den tillige
kunne bestemme, om Overflytningen skal ske til en
Sindssygeanstalt med en Afdeling for farlige sindssyge.
Spørgs-maalet, om de sindssyge afgjort skal forplejes i den
særlige Afdeling og ikke maa overflyttes til andre af
Sindssyge-anstaltens Afdelinger, afgøres af dennes Overlæge.
Da Statssindssygeanstalten i Medemblik paa Grund af
uheldig Beliggenhed og daarlige sanitære Forhold ikke
synes egnet for en saadan særlig Afdeling, og da
Statssindssygeanstalten i Grave kun er bestemt for Kvinder,
foreslaas Oprettelsen af en centralt beliggende ny
Sindssygeanstalt, med en i alle Retninger fyldestgørende
indrettet særlig Afdeling.
Straffens Suspension ved Fangens Overflytning til
Sindssygeanstalten medfører, at Forplejningen maa ske for den
paagældendes egen eller hans paarørendes Regning, for
saa vidt som disse have Forsørgelsespligt, for en
Kommunes eller, hvis hans Domicil er ubekendt, for Statens.
Foreløbig eller definitiv Udskrivning af den sindssyge
Straffefange skal ikke kunne finde Sted uden ifølge
Bestemmelse af den Domstol, i hvis Omraade den
Sindssygeanstalt, hvori Straffefangen behandles, ligger. Domstolen
skal kunne bestemme Udskrivningsbetingelserne, ved hvilke
den hidtil behandlede for sin egen og Omgivelsernes Skyld
kan sættes under Tilsyn.
Foruden i Fængsler og Statstvangsarbejdsanstalter skal
der ogsaa sørges for nøje psykiatrisk Tilsyn i de Tvangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>