Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uafhængigt personligt, praktisk Præg og indeholdes som
bemærket i Statsromanen Utopia, der i Modsætning til andre
Arbejder af denne Art er priselig kort og i enhver
Henseende læseværdig selv for Nutidens Læsere. Den engelske
Udgave ved Lupton af 1895 er særlig anbefalelsesværdig;
en latinsk Udgave i Herrmanns Lateinische
Literaturdenk-mäler des XV. und XVI. Jahrhunderts af samme Aar
indeholder værdifulde Noter.
Det ligger udenfor Hensigten med disse Linier at gøre
Rede for Utopia, det skal kun kortelig anføres, at Bogen er
bygget med Platons Dialoger som Mønster, særlig paavirket
af »Staten« og »Timæos«, men iøvrigt slutter sig nøje til
Amerigo Vespuccis da nyudkomne Beretning om Amerikas
Opdagelse og i sin almindelige Livsanskuelse er stærkt
paavirket af de latinske Epikuræer og af Cicero og Seneca.
Rammen er simpel. More fortæller, at han paa en
Tjenesterejse i Nederlandene har truffet en af Amerigos Rejsefæller,
en Sømand, som han kaldte Rafael Hythlodæus, der
beretter om det mærkelige Land Utopia, han paa sin Rejse
har gæstet.
Anden Bog, der er skreven først, er Rafaels Beretning;
første Bog danner Indledningen og er interessant derved,
at den giver et troværdigt Billede af engelske Retsforhold
og sociale Forhold, til hvilke Billedet i anden Bog stilles
i Modsætning. Man forbavses ved den Tænke- og
Talefrihed, der indrømmes Forfatterne, og forstaar at Wolsey
i England som Leo d. 10. i Rom foragtede alle Midler,
hvorved kloge og retsindige Skribenters Tunge og Pen
bindes.
Læseren føres til Kardinal Mortons Hus, idet Rafael
og More opfrisker Erindringen om den store Mand, de
begge beundrer, og der gengives en Diskussion om Straf
og Brøde, som Rafael fortæller har fundet Sted i dette
Hus: Lærde og dygtige Mænd begyndte at fremhæve den
Retfærdighed, der herskede i England, hvor Forbrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>