- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
215

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mon ikke visse Sømandsknejper her hjemme arbejde under
lignende Forhold?

Alkohol og Forbrydelse. Det rhinske Forbund mod
Alkoholmisbrug har d. 17. Maj f. A. til det preussiske Justitsministerium
indgivet Andragende om, at de statistiske Tællekort, der blive at
udfærdige, naar en Forbryder er dømt, for Fremtiden forsynes
med følgende Rubriker, der skal udfyldes af vedkommende
Domstol, som har haft Forbryderen til Behandling:

1. Har Alkoholmisbrug medvirket til Forbrydelsen?

a. Direkte, idet Gerningen er udført under Rus?

b. Indirekte, idet Gerningsmanden er Vanedranker og i denne
Egenskab har befundet sig i en Tilstand af kronisk
Alkoholforgiftning?

2. Er domfældtes Fader eller Moder eller begge Drankere?

3. Er Forbrydelsen begaaet ved Nat eller ved Dag?

Andragendet henviser til, at den danske Regering har
forordnet Udarbejdelsen af en saadan Statistik, men mener dog ikke
at kunne anbefale den Formular, som hertil benyttes, da den
synes at maatte udkræve for meget Tid og Arbejde for
vedkommende Domstol.

Selve Sagen mener Andragerne derimod vil være af
overordentlig Betydning, ikke alene fordi en saadan systematisk
Undersøgelse vil aabne et dybere Indblik i Aarsageme til mange
Forbrydelser, men ogsaa levere et værdifuldt Materiale til
Bedømmelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt legale Forskrifter om
Begrænsninger i Retten til Brændevinsudskænkning paa Fabrikernes
Lønningsdage eller ved andre Lejligheder bør tilstræbes.

Hvad særlig det foreslaaede Spørgsmaal 3 angaar bemærkes
det i Andragendet, at det paa denne Maade kan ventes oplyst,
hvor mange Legemsbeskadigelser som Følge af Slagsmaal under
Indflydelse af Alkohol, der begaas i den sene Aften eller ved
Nattetid i Aarets Løb, hvorhos Opmærksomheden henledes paa
det ønskelige i ved Voldsforbrydelser at faa Oplysning om
Ugedagen for Forbrydelsens Begaaelse, da erfaringsmæssig de fleste
saadanne Forbrydelser begaas paa Lønningsdage, Søn- og
Helligdage.

Justitsministeriet overgav Andragendet til Rigsjustitsamtet, der
udtalte sig imod de foreslaaede Tilføjelser under Henvisning til,
at Rigsstatistikens Oplysninger maatte begrænses til saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free