- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
256

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

medført betydelig legemlig Smerte eller et længere
Sygeleje eller længere Tids Arbejdsudygtighed, naar
Gerningsmanden enten har villet saadan Følge eller
dog har maattet forudsé den som en mulig eller ikke
usandsynlig Følge af Gerningen, og han derhos i
Løbet af de sidste 5 Aar under en offentlig Sag for
forsætlig Vold eller en med forsætlig Vold forbunden
Forbrydelse enten er idømt Frihedsstraf eller Bøde
paa mindst 200 Kr. eller har vedtaget en saadan Bøde.

2) for gentagen Utugt med eller usædeligt Forhold mod
Pigebørn under 12 Aar eller Forsøg derpaa.

At den under 1 ommeldte Voldshandling udgør
Bestanddel af en anden Forbrydelse, f. Eks. Røveri eller
Voldtægt, udelukker ikke Anvendelse af legemlig Revselse.

For Personer mellem 14 og 18 Aar har Legemsstraf
allerede hidtil kunnet anvendes ogsaa for andre
Forbrydelser; Loven indskrænker imidlertid dennes fremtidige
Anvendelse til Voldsforbrydelser, Straffen kan for disse
Personers Vedkommende blive ikke blot Tillægsstraf, men
ogsaa Enestraf, og dens Idømmelse er ikke bunden til de for
Legemsstrafs Anvendelse paa voksne Personer fastsatte
Betingelser med Hensyn til Voldens Art og Følger, Gentagelse
etc. For Drenge fra 14—15 Aar bliver Legemsstraffen dog
ikke Tamp eller Rotting, men Ris fra 10 indtil 2 x 25
Slag.

Legemsstraf kan, naar ikke skærpede Omstændigheder
foreligge, undlades idømt paa Personer over 50 Aar og
paa halvt utilregnelige Personer, naar denne Tilstand ikke
hidrører fra selvforskyldt Beruselse.

Naar Legemsstraf idømmes som Tillægsstraf, maa
Fængsel paa Vand og Brød ikke idømmes som Hovedstraf,
og den til Legemsstraf dømte skal i de sidste 2 Døgn før
og i det første Døgn efter Revselsens Fuldbyrdelse
hensidde i Varetægtsfængsel og i Enkeltcelle.

Selvfølgelig skal det endelig ved Lægeerklæring
godtgøres, at vedkommende kan taale den idømte Legemsstraf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free