- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 28 (1905) /
284

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

husede omtrent 200 Personer (beliggende ved Indianopolis),
og et Tilflugtshjem for Drenge i Nærheden af Philadelphia
med c. 800 Beboere roses som tiltalende, ligesom den
mærkværdige »George Junior Republic« i Freevill i Staten
New York. »En autonom Regering, forestaaet af Drenge,
skulde synes fantastisk, hvis Resultaterne ikke gav Bevis
paa dens Levekraft!*

Fængselsvæsenet i Sydstaterne har en ganske anden
Karakter. Princippet er i Almindelighed, at Fangerne
udlejes til private eller til industrielle Selskaber, som
udbytte deres Arbejdskraft. Dette saakaldte »Leasing System«
blev indført som en Nødhjælp, da efter Secessionskrigen i
1865 Slaveemancipationen medførte, at Negrene forlod
Arbejdet og deres tidligere Virkefelt og dermed truede
Landbrug, Handel og Industri med Ødelæggelse. De til længere
Tids Straf dømte Forbrydere ere henviste til »State convict
camps«, de til kortere Straf hendømte til »county convict
camps«, begge Dele altsaa en Slags Straffekolonier; ringere
Forbrydelser medføre Ophold i »county and city jails«.
Der findes ingen Forbedringsanstalter for Børn undiagen i
Alabama, men dette (for Børn af hvid Race) er ganske
utilfredsstillende. Ved Grubbs Besøg var der 68 Børn,
men kun 45 Senge. I Georgien som i Alabama udlejer
man Fangernes Arbejdskraft, men Georgien har et Fortrin
fremfor Alabama. Kontrollen er i Administrationens, ikke
i Entreprenørens Haand. Fangerne beskæftiges navnlig i
Savmøller, ved Terpentinproduktion, Murstensfabrikation og
ved Minedrift. I Almindelighed betales der i Leje af en
Mand for et Aar 100 Dollars. Antallet af saaledes
anvendte Fanger er i Georgien henved 2000, deraf 90 °/0
Negre. I Alabama er Antallet et lignende. I Fangelejren
ved Chatta hoochee var der omtrent 200 Fanger, mest
sorte; de beskæftigedes i Teglværker. Indtrykket var trist.
Børn og Voksne vare blandede sammen, en lang Trærende
fungerede som eneste Vaskebord, der var snavset overalt,
og Fangerne fik ofte Pisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1905/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free