Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig Foreninger, der antage sig hjælpeløse, forsømte og
forvildede Børn og unge Mennesker. Alt væsentligt er
saaledes medtaget, men Forfatteren værger sig udtrykkeligt
mod at have haft til Hensigt at medtage andet end
saa-danne faste Institutioner, der have til Opgave at overtage
eller dog væsentlig at medvirke ved Børnenes Opdragelse.
Blandt disse faste Institutioner er der Grund til særlig
at dvæle ved Anstalterne Flakkebjerg og Landerupgaard,
ikke mindst under Hensyn til de Angreb, der i den sidste
Tid i den socialdemokratiske Presse have været rettede
særlig mod Flakkebjerg. Oprettelsen af Anstalten paa
Flakkebjerg falder omtrent samtidig med Oprettelsen af
Foreningen af 1837 og staar som et Udtryk for Tidens
Trang til energisk Arbejde for den opvoksende Ungdoms
Forbedring. Efter at forskellige Anskuelser havde haft
Lejlighed til at brydes, sejrede den Retning, som gik ud
paa at drage de vanskelige Børn bort fra de Forhold,
hvorunder de hidtil havde levet, og opdrage dem under
landlige Forhold, ganske særlig ogsaa ved Landarbejde,
ikke ved Haandværk. Den oprindelige Leder af
Virksomheden, C. C. Møller, havde i en sjælden Grad Evne til
at bearbejde det vanskelige Materiale, der overgaves ham,
navnlig ogsaa den faste Haand, som ikke maa savnes paa
et saadant Sted. Efter Erhvervelsen af Landerupgaard i
1867 har Arbejdet kunnet fordeles saaledes, at Drengene
fra Jylland kom paa den sjællandske Ejendom Flakkebjerg,
de sjællandske derimod paa den jydske Ejendom
Landerupgaard. I det hele maa det siges, at Anstalterne have
udrettet et fortjenstfuldt Arbejde. Efter Optagelsesplanen
modtages Børn i en Alder af 8—14 Aar, kun
undtagelsesvis ældre. Her er et Punkt af største Interesse. Foreninger
og Anstalter ville kun nødig optage Børn, der ere ude
over Konfirmationsalderen. Ganske naturligt, thi ere de
ældre, er det langt vanskeligere at faa noget godt ud af
dem, da her jo er Tale om de forsømte og forbryderske
Børn, hvis Karakter har dannet sig under de alleruheldigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>