Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idet disse Selskaber har virket efter samme Principer i
hele Tidsrummet og navnlig taget sig af de 1ste Gang løs*
ladte. Derimod skal det ikke nægtes, at den tidligere
skildrede Fremgang i Arbejderklassens Vilkaar i det hele ogsaa
kan have haft nogen Betydning for Recidivisternes lettere
Genindtræden i Samfundet. Dette gælder dog kun for de
almindelige Arbejdere, idet de faglærte, som har udstaaet
Strafarbejde, stadigt har megen Vanskelighed ved atter at
faa Arbejde ved Faget. Et andet Spørgsmaal er, hvor
megen Del i Resultatet, der kan tilskrives Strafanstalternes
opdragende Virksomhed, og hvor meget selve Straffetidens
Forlængelse. Dette Spørgsmaal maa staa hen som
uløseligt. Men saa meget synes godtgjort ved nærværende
Undersøgelse, at der i alt Fald for Tidsrummet indtil 1900
ikke er nogen faktisk Grund til den pessimisti*
ske Opfattelse af Straffelovgivningens og
Strafanstalternes Virksomhed, som^i den seneste Tid
propageres gennem Bøger og Foredrag og er nær véd
at blive en Trossætning. Hermed skal ikke være sagt, at
der ikke kan ventes et endnu gunstigere Resultat ved
visse Modifikationer af Straffelovgivningen og
Straffuldbyrdelsen, og Undersøgelsen giver netop adskillige Fingerpeg
i denne Henseende. Det er saaledes utvivlsomt et
Fremskridt, at der siden 1896 (Tab. 6) faktisk ikke er anvendt
Strafarbejdsstraf paa unge Forbrydere under 15 Aar, og
der kan vistnok uden Skade fares noget lempeligere frem
mod unge og første Gang straffede, saa længe de ikke
har manifesteret sig som hørende til den egentlige Forbryr
derklasse. Ligeledes bør Cellebehandlingen modificeres for
.de yngre Fangers Vedkommende i Retning af mere
Fri-.luftsarbejde, og Fællesskabsstraffen omordnes saaledes, at
der bliver mindre udstrakt Lejlighed til at gøre uheldige
Bekendtskaber. Dette og adskilligt andet, t. Eks. at den
første Strafarbejdsstraf, naar det nu engang er kommet
saa vidt, at Strafarbejde maa anvendes, skal være mere
langvarig end nu, og at der i det hele bør optrædes kraf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
