- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 29 (1906) /
39

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og da netop enten Distriktets Dommer eller den stedlige
Politimester.

Jeg har aldrig hørt eller seet paavist, at der af denne
Ordning er kommen særlige Ulemper eller specielt, at der
er begaaet Overgreb. Og den nye Fængselslov har
omgærdet Varetægtsfangen med den udtrykkelige Bestemmelse,
at hverken Fængselsbetjente eller andre maa benyttes til
at udforske ham. (§ 48).

Men for Varetægtsfangen, der ved, at den samme
Dommer, som i Retten skal afgjøre hans Skyld, eller den
samme Politimester, der som Leder af den foreløbige
Undersøgelse optager saavel hans som Vidnernes
Forklaring, tillige er Fængslets Styrer, og at dets underordnede
Tjenestemænd er hans Undergivne, ligger det dog altid nær
at være paa sin Post. Hvor den samme Myndighed, der
har sat ham ind i Fængslet eller stadfæstet hans Förbliven
der, tillige er den, der har den disciplinære
Revselsesmyndighed og Adgangen til at undersøge hans Samkvem med
Udenverdenen, finder han det kun altfor naturligt at se
den samme Modpart bag enhver af de forskjellige
Embedshandlinger.

Helt frit staar heller ikke forøvrigt Fængslet i sit
Forhold til Domstolen. Denne har nemlig efter Loven altid
Adgang til at fatte Bestemmelse om Besøg hos Fangen og
om hans Brevveksling.

Endelig savner Loven ganske Forbud mod at føre
Fængselsbetjeningen som Vidner paa, hvad Fangen under
sit Ophold i Fængslet maatte have betroet den, eller om
hvad Tjenestemændene maatte have iagttaget med Hensyn
til hans daglige Liv og mistænkelige Bevægelser o. s. v.
Dette sidste er et Moment, som jo, om det ikke fra først
af bringer Fangen til i Tjenestemanden at se et Redskab
i Forfølgerens Haand, naar som helst, og det selv mod
Tjenestemandens egen gode Vilje, kan gjøre ham til det.
Hvilket Skaar i det gode Forhold dette uvilkaarlig maa
gjøre, behøver ikke nærmere at paavises.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1906/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free