Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og nu fordrer Strafferetten, at man skaf udmaale
Ansvarlighedsgraden, man skal finde, hvor megen Vægt der
bør lægges paa de personlige Faktorer, paa Slægtsforhold,
Opdragelse, Race, Klima, de sociale og økonomiske
Omgivelser; aldrig finde vi en fuld og hel Ansvarlighed, altid
er der Forhold, der gribe ind i den Handlendes Frihed.
Naar man derfor paalægger Dommeren at værdsætte
alle disse Momenter, paalægger man ham i Virkeligheden
en overmenneskelig Opgave. Og naar man fordrer af ham,
at lians Dom, samtidig med at betrygge Retssikkerheden i
Samfundet, skal fældes paa Grundlag af Forbryderens
personlige Ansvar, saa forlanger man Modsigelsen sat i
System, thi det personlige og det sociale Moment er stadig
i indbyrdes Strid. Det mindst ansvarlige Individ kan være
allerfarligst for sine Medborgere.
Derfor maa Ansvarlighedens eksklusive og
fragmentariske Kriterium opgives, og man maa antage
Samfundsforsvarets videre og mere omfattende Synspunkt, et
Synspunkt, som i Virkeligheden anvendes daglig overalt.
Eksempelvis kan anføres, hvorledes ved Spørgsmaatet om
Domfældelse af en Morder Retssikkerhedssynspunktet altid
vil blive fremhævet af Aktionsmyndighedens Repræsentant,
selv om Defensor nok saa omhyggeligt udreder de ganske
særlige, maaske tildels sympativækkende, Motiver, der har
væbnet den anklagedes Arm. Det er utvivlsomt det mest
rationelle at stille Straffen i Forhold til det Maal af Fare,
som Forbryderen og hans Handling peger paa; men, for
ret at fyldestgøre Samfundsforsvarets Princip, maa man
bedømme Forbryderen dels under Hensyn til den
individuelle Handling, han har udført, dels under Hensyn til
hvilken Betydning hans Handling har for Samfundet.
Dommerens høje Opgave bliver da at forsone Begrebet om
den højeste Grad af Retssikkerhed med Tanken om det
mindste Maal af Lidelse for den skyldige.
En anden Kilde til Vanskeligheder opstaar, naar vi
forlade det psykologiske Felt og bevæge os over paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>