Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meriter. Men de Hvide se heri en Krænkelse ikke blot af
det enkelte Individ, men af hele deres Race, og de anse
Lynchjustitsen som det eneste virksomme Middel til at
tugte Negrene og indgyde dem Respekt for Kvinder af
europæisk Oprindelse. Derfor finder man ogsaa mellem
Lynchjustitsens Udøvere de mest oplyste Medlemmer af
Befolkningen , Officerer, Advokater, ja endog Borgmestre.
Dette skal ikke bidrage til at nedbryde Respekten for denne
Form for Retshaandhævelse, der ikke er anerkendt af
Loven, men snarere er et Udslag af Opsætsighed mod Loven,
en Art social Revolte af den hvide Del af Befolkningen til
Forsvar mod den sorte Race.
Præsident Roosevelt har forsøgt at føre Spørgsmaalet
ind paa Humanitetens neutrale Omraade, han har tildelt
fremragende Negre administrative Stillinger, han har
indbudt den berømte Neger Booker Washington til sit Taffel,
og han har tilladt Miss Roosevelt at spadsere ud med en
Negerinde under Armen. Men han har ikke opnaaet andet
derved end at sætte sin Popularitet paa Spil. Det
amerikanske Publikum vil ikke anerkende de sorte
Embeds-mænds Myndighed. Paa Posthuset i Indianola (Mississippi)
nægtede de Hvide at modtage Breve af den sorte
Postmester.
Derimod lægge Amerikanerne ikke Negrene
væsentlige Hindringer i Vejen for Udøvelsen af politiske
Rettigheder. Betingelserne for Valgret ere de samme for Hvide
og Sorte 1) Kundskab i Læsning og Skrivning, 2)
Besiddelse af mindst 300 Dollars, 3) Regelmæssig Betaling af
Skatter og Afgifter.
Det er ganske ejendommeligt, at man saaledes
anerkender Negrene som politisk ligestillede men socialt
ringere stillede, man kunde næsten lettere tænke sig en
modsat Ordning. Men, det sorte Spørgsmaal er altsaa
udelukkende et socialt Spørgsmaal, og hvad der gør det saa
vanskeligt er, at det ikke beror paa en simpel Fordom
med Hensyn til Hudfarven, men at det bunder i et absolut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
