Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den »gavnlige« Gysen og Rædsel, som man mener at burde
fremkalde bos Publikum, kun fremkommer hos den Del af
Publikum, som i Forvejen har en instinktmæssig Afsky for
Forbrydelsen. Det Skuespil, som en Henrettelse afgiver,
morer Slynglerne og de fremtidige Forbrydere, det
indgyder de retskafne Folk Modbydelighed, men det indjager
Ingen Frygt. Det er som om det »at se Blod« (ved en
Lejlighed, hvor der ikke er Fare for dem selv) giver
Forbryderne mere Livslyst. De slippe deres onde Instinkter
løs og begaa ofte Forbrydelser umiddelbart efter at have
overværet en Henrettelse. — Det har været foreslaaet, at
man, hvis Offentligheden opgives, skulde lade Fangerne i
vedkommende Fængsel overvære Eksekutionen, i hvert Fald,
hvis der var Tale om en Forbrydelse begaaet i Fængslet.
Det er muligt, at dette kan have Betydning i disciplinær
Henseende, men de samme Grunde kan anføres herimod
som imod Offentligheden i det hele taget. Mere tiltalende
er Forslaget om Indførelse af den engelske Skik at hejse
et sort Flag paa Fængselsbygningen straks efter
Eksekutionen, men denne Effekt er dog neppe af Betydning.
Endelig har man anført, al Offentligheden var en Garanti mod
Justitsfejltagelser. Den offentlige Procedure skulde altsaa
ikke være tilstrækkelig. Det kan tænkes, at den virkelig
skyldige, naar han sér en uskyldig blive ført til
Retterstedet. følger Samvittighedens Stemme og angiver sig selv,
og den haardnakkede Benægter kan ved Synet af
Retterstedet og den forsamlede Mængde bestemme sig til at
til-staa. Ligeledes kan den uskyldig dømte have den
Tilfredsstillelse at raabe ud til Mængden, at han ikke har begaaet
den Forbrydelse, han er dømt for. Hele denne
Betragtning passer bedre i en Roman end i det virkelige Liv,
men, selv om den maatte have noget paa sig, der maa jo
dog være Grænser for alting, hvorfor ikke sætte Grænsen,
naar Dommen er faldet og samtidig sørge for de fornødne
Garantiers Tilstedeværelse inden Domfældelsen?
Til dem, der ville hævde, at den kunstige Offentlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
