Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tigste fremmede Lovgivninger, kastede han sig navnlig over
kriminalfilosofiske Studier og blev i 1892 Doctor philosophiae
for en Afhandling om »Rettens Forhold til den praktiske
Moral«.
Besjælet af en stærk Trang til litterær Produktion gav
han i en Række Skrifter sit Bidrag til Drøftelsen af de
mange Problemer vedrørende Forbryderiskheden og
Midlerne imod dette Samfundsonde, som i den nyere Tid er
saa stærkt omdebatterede. Hans Hovedsynspunkt var, »at
som Forholdene nu er, gaar der altfor mange Mennesker
til Grunde, som kunde være bievne reddede, naar Stat og
Samfund havde ydet dem den Opdragelse og den Ledelse
i deres Barndom og Ungdom, som de trængte til«, og ud
fra dette Synspunkt søgte han at formulere de
Forholdsregler, som han mente der burde tages. Allerede i 1894
fremsatte han i sit Skrilt om »Straffens Fuldbyrdelse« en
Række Forslag i saa Henseende, men i Erkendelse af, at
kun et • indgaaende personligt Kendskab til Forbryderne
kunde anvise de rette Midler i Kampen mod Forbrydelsen,
besluttede han sig til at gøre praktisk Fængselsvirksomhed
til sin Livsgerning.
Og da han havde naaet dette Maal, arbejdede han
ufortrødent med sit levende Materiale, hvis
Ejendommeligheder han studerede samtidigt med, at han
samvittighedsfuldt udfyldte en Fængselsmands daglige Tjeneste. Mere
og mere fangedes hans Interesse af Spørgsmaalet om
Behandlingen af de unge Forbrydere og de forsømte Børn,
og i 1898 udgav han et Skrift om dette Emne, ligesom
han deltog i Fængselskongressen i Bryssel i 1900 og
besvarede det der opstillede Spørgsmaal om Opdragelse af
forbryderske Børn.
Sine bedste Aar tilbragte han i Cellefængslet, hvor
han havde Lejlighed til den største personlige Indvirkning
paa Fangerne, som han behandlede med venlig
Imødekommenhed og gerne indlod sig i Diskussion med, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
