Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fod. Naar de derimod ere fangne og sidde indespærrede,
kan det jo nok stille sig som noget ret attraaværdigt at
ombytte det triste Fangeliv med en rask lille Rejse — blot
har det ikke noget med Motiverne til deres Forbrydelser at
gøre. Naar deres Udtalelser i modsat Retning dog synes
at vinde Tiltro, viser det klart, at Josiah Flynt har Ret,
naar han hævder, at Fængselsmændene ere tilbøjelige til
at glemme, at Fangerne kun fremsætte til deres Foresatte
de Udtalelser, som de have Interesse i at fremføre, f. Eks.
for at stille sig selv i et gunstigt Lys, eller blot fordi de
mærke, at de ere vel hørte.
Af lignende Art er Insp. A.’ kategoriske Forsikring om,
at der findes en Del Fanger, som ere bievne ganske
ligegyldige for Dom og Straf, fordi (sic) de stole paa, at de
stadig ville blive tagne under Armene af Fængselshjælpen.
Insp. A. viser ved denne Udtalelse ikke blot, at han kender
mindre til Fængselshjælpens Arbejdsmetode end
sandsynligvis selve de Forbrydere, han taler om — han synes endog at
drive sin Tiltro til deres Udtalelser saa vidt, at han sætter
dem over sine egne Fængselserfaringer, der dog ganske
sikkert mangfoldige Gange, før Fængselshjælpen eksisterede,
maa have gjort ham bekendt med, at Forbryderkategorier,
der ere »ganske ligegyldige for Dom og Straf«, have
eksisteret og rimeligvis ville vedblive at eksistere, saa længe
Samfundet bestaar, hvad enten alle bestaaende
Fængselsselskaber fungere eller ikke, hvad enten de indrette deres
Virksomhed paa den ene eller den anden Maade, og hvad
enten de paagældende Forbrydere søge at skyde Skylden
paa det Samfund, der ikke forstaar at vurdere dem, eller
de Strafanstalter, der intet udrette overfor dem, eller de
Selskaber, der ubønhørlig afvise dem, eller endog — hvad
dog sikkert hører til Sjældenhederne — paa de Institutioner,
der af og til række dem en hjælpende Haand.
I Virkeligheden er der næppe Anledning til at søge
saa haartrukne Forklaringer for at udfinde Grunden til
Forbrydelsernes Tilvækst i København 1904 og 1905, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
