- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 29 (1906) /
238

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ordre til at lade de Paagældende sætte under Anholdelse,
hvad Politipræfekten som Regel ikke vil kunne gøre, da
Tyvene næppe har givet sig Tid til at oppebie, at alle
disse diplomatiske Noter og Skrivelser ere bievne behørig
redigerede, kopierede, konfererede, underskrevne og
expe-derede, men med deres Bytte sandsynligvis allerede har
tilbragt flere behagelige Dage i Algier eller New York.

Endnu mere indviklet og haabløs bliver Sagen
selvfølgelig, naar Politiet ikke kan give saa bestemte
Oplysninger om Flygtningens Vej etc. som i det anførte
Exempel, men maa indskrænke sig til Sandsynligheder og
Antydninger som Udgangspunkt for den Eftersøgning af
Personen, der ønskes i de forskellige fremmede Lande, og
som allerede i x>g for sig let giver Forbryderen et Forspring.

Det, som kræves, er, at der tillægges Politiet,
eventuelt Undersøgelsesretten, i den ene Stat Ret til at sætte
sig i direkte Forbindelse med Politiet i den anden Stat
for paa alle Maader at virke til og iværksætte den
foreløbige Anholdelse af en flygtet Forbryder. Naar denne
har fundet Sted, kan det uden større Skade overlades
de overordnede Autoriteter og Diplomaterne paa Grundlag
af det foreliggende Materiale at tage Bestemmelse om
Udleveringen. Men saaledes er det som sagt ikke.
Begæringen om Eftersøgningen maa ifølge det preussiske
Justitsministeriums udtrykkelige Instrux passere alle de foran
nævnte Instanser, og paa lignende Maade er Forholdet
ordnet i de fleste Stater, kun med nogle enkelte Undtagelser
paa Grundlag af Aftaler med Nabostater og af den halvt
private, illegale Imødekommenhed, som de forskellige
Landes Politimyndigheder af Forholdene undertiden kan lade
sig bevæge til at vise hinanden, hvis de har Lyst.

For at have faste Støttepunkter til en virksom Kamp
med den internationale Forbryderverden, foreslaas der
yderligere under Hovedstædernes Opdagelsespoliti oprettet
særlige Afdelinger, der kunde drive denne som Specialitet.
Disse skulde naturligvis staa i regelmæssig indbyrdes For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1906/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free