Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
maatte forlade i mit 8de Aar. Denne Gaard fandt jeg
beboet af min Søstersøn, Michael Malling. Jeg traadte
ind og blev modtagen af mine Søsterbørn og nogle af deres
Børn med et hjerteligt Velkommen. Efter Hilsenen maatte
jeg strax se mig om. Vemodig betragtede jeg det Sted,
hvor mine agtværdige Forældre havde opgivet deres Aand
i Almagtens Haand. En Taare kom mig uvilkaarlig i
Øinene. Jeg gik derfra til det Værelse, hvori jeg første
Gang havde seet Dagens Lys; her gjennemstrømmedes
mit Hjerte af nye Følelser. Jeg var glad, at jeg efter 50
Aar kunde betræde dette Sted som en agtet, om end ei
som en lykkelig Mand. Jeg havde paa en vis Maade bragt
det vidt i Verden; mine Kaar vare ikke min Vandels, men
min Tidsalders Frugter.
Efter nogen Forfriskning hos min Søstersøn ilede jeg
til min gamle Svoger1 og Søster, som begge modtoge mig
meget kjærligen og tilbød mig Ophold i deres Hjem,
hvilket jeg modtog med Taknemmelighed. Jeg levede nu
nogen Tid saare lykkelig; men det skulde ikke vare længe,
førend min Glæde skulde formørkes med nye
Bekymringer.
Min Kasse var, da jeg kom til Norge, omtrent 400 Rd.
D. C. Jeg havde kun efterladt min Familie i Kjøbenhavn
en ubetydelig Sum, fordi jeg haabede at faa Penge laant,
naar jeg kom til Norge, men dette Haab slog mig ganske
feil. Ved Exkongens og den danske Regjerings
Papirsystem var Landets Pengestok bleven aldeles ruineret, og
med denne Ulykke forbandt sig endnu en anden:
Handelens og Næringsveienes totale Standsning. Pengemangelen
var ubeskrivelig stor. Storthinget var begyndt, da jeg
ankom til Norge, og man ventede hver Dag Kronprindsen.
Endelig kom han til Christiania. Kort efter reiste jeg
1 Grosserer Hnns Malling, født 1748. død 1816; han* Kone,
!\li>a-beth f. Tidemand, født 1751, død 1820.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>