- Project Runeberg -  Nutids- og Fremtidsblik /
16

(1865) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16
<"
:
byde sig, nåar de igjen kunde tåge deres Ord tilbage; — man
vidste, at der blandt Dem, som havde givet Afkalo paa deres
Arverettigheder, fornemmelig var Een, som, bevaget dertil ved Guld
og Trusler, ikke vilde undlade — derom kunde man vare sikker —
nåar Guldet var modtaget og Trusterne ikte langer lunde ansees
saa farlige, at benagte Gyldigheden af hvad han i denne Anled
ning ved Brev og Segl paa det Hoitideligste havde forpligtet sig
til. Havde denne Omstandighed ikke varet; havde denne Usiller
hed ikte viist sig i de danste Tilstande; havde disse Tilstande lo
vet Fasthed for en langere Fremtid, — havde den danste Regje-.
ring udentvivl kunnet gjore sig Haab om, at kunne lagge et langt
startere Baand om det danste Monarchie, end det, som havde viist
sig saa stjort og var sprunget under Bevagelserne i 1848. Selv
i Holsteen, hvor den starteste Gjaring tidligere havde yttret sig,
og hvor den storste Modstand var at vente, vilde den da kunne
have gjort sig Haab om, omsider at kunne betvinge Modstanden;
thi havde der for Agitationen itte varet et bestemt Maal, til hvil
ket den stadig kunde see hen med Haab om, at faae sine Planer
virkeliggjorte, vilde den sandsynligviis omsider have tabt sig, nåar
forst det oprindelige Gjaringsstof, den gamle Sunrdeig, de revo
lntionaire Bevagelsers forste Banne efterhaaanden havde ophort
at virke. Det vilde da udentvivl omsider have paatrangt sig den
store og sindige Deel af Befolkningen, at det, istedetfor at storme
hen uden Maal og Meed, istedetfor at glemme Dagens Alvor og
Gjerning for et Onsternes og Forhaabningernes Drommeliv, som
den forsvundne Tid ikle havde virkeliggjort og som maaste derfor
heller ingen Fremtid vilde virkeliggjore, — at det, sige vi, istedet
for Dette, vilde vare saa langt at foretrakte, at man betjente sig
af al den Frihed og Lethed for enhver Slags Bevagelse, som nu var
bleven Landet til Deel, til at udfore Dagens Idrat med Villiens
hele udeelte Kraft. Men heri bestod det Uheldige netop: der aab
nede sig for Enhver Udsigten til et Tidspunkt, som efter al men
neskelig Beregning ikke knnde vare synderlig fjernt, nåar det var
at haabe, at man foruden alt det Gode, som man allerede var i
Besiddelse af, ogsaa vilde kunne opnaae alt det Andet, som man
saa lange og saa inderligen, men hindindtil saa forgjaves havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:25:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nuofremtid/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free