Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
han har varet uvenstabelig sindet mod dette Land. Tvertimod!
Alt tyder paa, at han har naret de varmeste Dnsier for dets
Lykke, at hans Henstgter ligeoverfor det have varet de bedste, og
at han har onstet Intet heller, end at kunne opnaae dem ved den
Fremgcmgsmaade, han havde valgt, og om hvilken han ogsaa, som
det synes, i langere Tid har troet, at den vilde fore til Maalet.
Hcm.fynes at hore hjemme blandt den Skare af Statsmand, som
ikke alene have en afgjort Forkjarlighed for Diplomatiken og dens
mange Kunstgreb og Finesser, men som ogsaa tiltroe den den
storste Magt og den storste Virkeevne; som Me alene helst styre
Stctterne paa deres Baner rundt om og imellem hverandre med
Roter og Depescher, men som ogsaa have meget hoie Forestillin
ger om, hvad der dog kan udrettes ved saadanne lange, gediegne,
rigtig afpudsede og affilede Noter, som baade cmsee det som Livets
hoieste Gode, med adel Anstand og fine Manerer at kunne deel
tage i denne besynderlige Mennet mellem Diplomater, og dertil
antage, at Verdensstjernen, netop ved denne Fremadstriden og
Tilbagegaaen i Dcmdsen, sittrest stodes frem og paa denne Maade
faaer sin rette Gang mod det rette Maal; — denne Skare af
Statsmand, forn fatte det som Statskunstens og Politikens hoieste
Opgave, betimeligen afvexlende at knnne „ringe med Stormklok
ken" og blåse sodt paa den fredelige Hyrdeftoite, og troe, at Hi
storien derved gives sin egentlige Retning. Men for Statsmand
af denne Skole er der fornemmelig i vor Tid forbeholdt Skuffel
ser af den alvorligste Slags. I denne Tid, da Alt er revet lost
og vakler, griber Magten undertiden utilsloret deels nedenfra deels
ovenfra saa pludseligen ind, og saa i selve den diplomatiske Me
nnet, at de Dandsende uvMaarligen standse, og for Oieblittet
glemme ?t>H og Vendinger, og lade Tiden nandset lobe afsted,
som de dog netop troede at holde saa fast med fine, men starte
Snore og tratte saa sikkert afsted med sig; — den ryster under
tiden saa pludseligen og brutalt i de adle Figurerendes noget
gammeldags Parykker, at hine komme til at gispe efter Luft og
tabe Synet midt i den Sky af Pudder, som er opstegen fra dem
selv. Gn saadan Skuffelse var ogsaa Grev Manderstrom forbe
holdt; men den havde dog det Gavn for ham, at den tillod ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
