Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Frankriges Side til Gunst for Danmarl, om Conferencen slutte
des uden afgjorende Resultat. Det maa ansees som vist, at
Danmark paa denne Maade idetmindste vilde have tunnet opnaae
Flensborg-Tonderlinien til fremtidig Grandse, og stiller man sig
de senere indtrufne Begivenheder for Diet, kan det synes isine
faldende, at denne Afgjorelse burde vare greben efter. Men be
tragter man Sagen saaledes som den Mun bor betragtes, under
Afgjorelsesoieblittets hele Usikkerhet», med Fremtiden tilsloret, ovcr
hvilken ikkun Gisninger, Formodninger kunde kaste deres usittre og
svage Lysstriber, maa man alligevel indromme, at den danste
Regjering neppe bor anklages, fordi den har holdt paa hvad den
har holdt paa, og ncegtet at indgaae paa hvad den har ncegtet at
indgaae paa. Danmark havde erklaret sig villigt til at bringe
store Offre: Lauenburg, forn ved fuldgyldig Overdragelse var dets
eget; Holsten, som ialfald efter Londonertraktaten fremdeles
stulde tilhore det, og hvad der af Slesvig laa syden for Slien,
Kjod af dets eget Kjod, Been af dets egne Been. De mod
det velvilligst sindede Magter, som havde Scede i Conferencen,
erklcerede sig ogsaa uforbeholdent for dette Forslag, og maatte
anerkjende, at Danmark i sine Indrommelser var gaaet meget
langt, saa langt, som man med Billighet» kunde fordre af det.
Det var ogsaa dette Forslag som Grev Russell havde paataget
sig at fremhceve og forsvare, og udenfor hvilket han havde lovet
de danste Vefuldmcegtigede Me uden deres Samtykke at gaae med
noget nyt Forslag. Han havde, ved at afgive dette Loft, paa
den Tid, da det afgaves, stiltiende anertjendt, at den danste Re
gjering i dens Indrommelser var gaaet saavidt, som den burde
gaae, og at det vilde vare urigtigt af venstabeligt sindede Magter,
at soge at indvirke paa den, for at bedage den til at gaae videre.
Men hvilken Slutning syntes den danste Regjering at vare beret
tiget til at drage af disse Vestmagternes aabenbare og stiltiende
Anerkjendelse ligeoverfor dens Forslag? Syntes den ikte at vare
berettiget til at antage, at disse Magter, dersom Tydsterne i deres
Overmod stulde ucegte at indgaae paa hvad der af Danmark var
bleven tilbudt med saamegen Rundhaandethed, da omsider vilde
gjore, hvad de forlange siden burde have gjort: samtidigen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
