Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—23—
Vi har allerede i sorbigaaende antydet, at der i Løbet af det
sidste Aarhundrede er indtraadt ikke saa liden Forandring med
Hensyn til de Arbeidskræfter, man tror at behøve paa en Mis-
sionsmark. Ogsaa dette er et Resultat af indvundne Erfaringer.
Før troede man at kunne greie sig, naar man bare havde en Del
Mænd, som kunde forkynde Evangelier Nu har man lært,
sat man ogsaa trænger andre Arbeidere. Man behøver dygtige Lærere
og Lærerinder, Læger, Bogtrykkeri-, Haandverkere o.s.v.
Og man er ikke hjulpen med bare mandlige Missionærer. Man
behøver ogsaa kvindelige, om man skal naa det Maal, man har
sat sig baade for Mænd og Kvinder: at delagtiggjore dem baade i
Kristendommens og Kulturens Goder. Og man har endelig forstaaet,
at der ikke skal virkes blot med det mundtlige Ord, men ogsaa
ved det skriftlige. Man har lært at lægge mere Vægt paa det
Arbeide, som kan udsøres gjennem Bøger, Traktater og Blade paa
de indfødtes Sprog. Det er jo ogsaa saa naturligt, at jo længere
man arbeider, desto mere maa man lære at forstaa, hvor nødven-
digt det er, at Arbeidet forgrener sig, for at man paa denne
"Maade kan afhjælpe Nøden i alle Skikkelser og udnytte alle Anled-
ninger og Midler til at udrette noget.
Naar der spørges om Valget af Missionsmark, saa har
man gjennem Erfaringen lært, at Naturfolkene somoftest er en
srugtbarere Arbeidsmark end de helt eller halvt kultiverede
Hedningestammer. Det er paa Sydhavsøerne og Madagaskar
samt blandt Karenerne, Kolssolket, Santalerne og lignende Stam-
mer, Kristendommen har gjort de herligste Fremskridt, medens det
« blandt Hinduer og Kinesere, der staar saa meget høiere i Dannelse,
har gaaet betydelig senere, og Modstanden mod Gvangeliet været
større En Undtagelse synes rigtignok Jap an at danne, idet
baade Kristendom og Eivilisation i de sidste Aartier har gaaet
srem med Stormskridt blandt dette høit begavede og allerede paa
2- Forhaand temmelig kultiverede Hedningefolk. Men det er dog et
Spørgsmaal, om det ikke mere er Kulturen end Kristendommen,
Japaneserne ønsker at tilegne sig. Hidindtil har rigtignok disse to
Ting gaaet saa temmelig Haand i Haand i dette Land; men der
er allerede Tegn til et Omslag i denne Henseende. Man begynder
allerede mere at ville skille dem ad og tilegne sig det kulturelle og
TUfie sig til Modstand mod det kristelige, noget som ikke kan forun-
dce Nogen, der har noget Kjendskab til det naturlige Menneskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
