Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—26——
Dagens Byrde og Hede, som det sonimede sig en kristen Sødsken-
flok. Men Mennesker er nu arme Syndere ogsaa paa Misfions-
marken, og derfor gjorde man snart den Erfaring, at man ogsaa
her trængte en fast Orden, hvorved enhver fik sig anvist fin rette
Plads-. Der har dog her længe været adskillig Famlen. Snart
har man lagt Hovedvægten paa, at der i Spidsen for det hele stod
en kraftig Personlighed som Styrer (det monarkiske Princip),
og snart har man fundet den bedste Betryggelse deri, at alle Be-
slutninger, som toges, var et Resultat af fælles Overveielse af
alle paa samme Mark arbeidende Brødre (det kollegiale eller kollektive
Styrelsesprincipl Begge Dele har sin Berettigelse, og Erfaringen
har efterhaanden ført til, at man har fundet det tjenligft at forene
dem begge. Man har seet, at det virker overmaade godt, at alle
Arbeidere faar komme sammen til visse bestemte Tider (f. Ex. mindst
en Gang aarlig) og raadslaa om Missionsanliggender samt fatte
Beslutninger om dette eller hint Spørgsmaal, som angaar enten det
hele eller en enkelt Virksomhedsgren, samtfordele de Midler, man har
til sin Raadighed saaledes, at ingen Arbeider og ingen Gjerning bliver
brøftholden. Men Erfaringen har tillige lært, at det er ligesaa
nødvendigt, at der vælge-? en dygtig Mand til at lede det hele
mellem disse Moder og paase, at de fattede Beslutninger bliver
gjennemførte, ove den fornødne Kontrol og give Raad og Veiled-
ning, hvor det behøves, repræsentere den hele Missionsmark over-
for Landets Ovrighedog andre Missioner samt endelig være et
Mellemled mellem Missioncererne og Styrelsen i Hjemmet.
Det er just en saadan Ordning, vi har faaet i vor nugjældende
Forfatning paa Missionsmarken, med Konferents og Tilsynsmand,
og i de fleste andre Misfioner er man ogsaa paa Erfaringens Vei
kommen til en lignende Ordning, om der end kan være nogen For-
skjel i det enkelte mellem de forskjellige Missioneu
Ogsaa i denne Henseende er der nu en ganske anden Sikkerhed
i Grundsætningerne for et godt Styre end for hundrede Aar siden.
Ogsaa det er en Lærdom, vi har faaet af det henrandne Aarhun-
dredes Missionserfaringer.
Vi nævnteMissionsstyrelsen iHjemmet. Dermedhar vi
berort et Spørgsmaal, overfor hvilket man ogsaa stod mere famlende
for 100 Aar siden end nu. Der var længe adskillig Usikkerhed med-
Hensyn til det Spørgsmaal: »Hvor skal Tyngdepunktet iStyrelfen
ligge: paa Missionsmarken eller i Hjemmet?« Ogsaa her har Gr-
faringen givet os sin Lærdom. Man er mere og mere kommen til.
s- Wssssoswc———«s——Æ -.»-·-.·.–..— s- l- «MÆ · Mss :
m-.sn–
kukp - Ossnx vis-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
