Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·· 28—
Skjøn paa det. Endelig er det jo en Sandhed, som vinder mere
Anerkjendelse overalt, at de, som bærer en Virksomhed, ogsaa maa
saa Lov at være med at styre den. Og det er jo ikke Statskirken,
men den frie Virksomhed inden Kirkesamfundet, som bærer Mis–
sionen
En ganske anden Sag er det med en Frikirke. At en saa-
dan kan drive Mission med stort Held, derpaa er den skotske Fri-
kirke det bedste Bevis-. Men ogsaa den har dog fundet det tjenligst
at overdrage Missionsstyrelsen til en egen Komite, omend ogsaa
denne er indorganisereti Kirken og staar under Kirkestyrelsens
Overhøihed.
Ogsaa med Hensyn til det frie Missionsselskabs indre Organi-
sation (med Foreninger, Kredsforsamlinger, Generalsorsamlinger,.
Valg, Emissærvirksomhed, Maader at indsamle Bidrag paa o. l.)»
har det henrundne Aarhundrede givet os mangen nyttig Lærdom.
Men da alt saadant er i saa høi Grad afhængig af Forholdene i
de forskjellige Lande, er det vanskeligere i denne Henseende at ud–
drage almengyldige Regler af de gjorte Erfaringer-
Men gives der ikke Missioner, som egenlig intet »Styre«
har hverken hjemme eller paa Missionsmarken Har Erfaringen
lært os noget om, hvorvidt dette er heldigt eller ei?
Ja, der har ganske vist været enkelte ,,Frimissionærer«
eller endog ,,Frimissioner«, d. v. s. saadanne, som er satte-
igang af Gnkeltmænd og væsentlig er blevne styrede af dem. Navn-—
lig har der idisse ikke iHjemmet været nogensomhelst Styrelse, men
kun Pengeindsamlingskomiteer
At ogsaa dette kan gaa ganske godt, ialfald for en Tid, der-—
paa er f. Ex. Santhalmissionen et Bevis. Er Missionæren
en særlig begavet Personlighed og tillige en, som er saaledes anlagt,
at han maa gaa sine egne Veie, saa kan en saadan Ordning—
eller rettere manglende Ordning — endog have sine betingelsesvises
Fordele, idet den giver Arbeideren friere Hænder til at virke efter-
sin Eiendommelighed Men nægtes kan det paa den anden Side
ikke, at Frimiszsionerne har det ved sig, som maa volde Betænke-·-
lighed. De, som yder Midlerne, faar ingen Anledning til at øve-
Jndflydelse paa Arbeider eller føre nogen virksom Kontrol med det-.
Der er aabent Spillerum for megen Vilkaarlighed, og der er stor-
Fare for, at det hele skal gaa istykker, naar den ledende Mand-
falder bort. Og her som overalt gjælder det jo,»at ,,Personerne
gaar, men Jnstitutionerne bestaar«, hvorfor det ikke er heldigt, at,
de sidste gjøres saa afhængige af de første.
—–-s ss Issva Thi- s·Æ« «31’—T
kssfk Nr - «s»2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
