Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionens Udsigter i det 20de Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som en af de første vil vi nævne de civiliserede Landes
stedse voksende Graadighed efter Hedningernes Lande.
Det er trist for en Missionær at se, hvor ofte Missionen er bleven
Forlober for Erobringen. Vistnok er det saa, at denne snart
vilde kommet ogsaa uden Missionenz men det kan dog desværre ikke
nægtes, at i flere Tilfælde er Missionen bleven Banebryder for den.
Lad os f. Gks· tænke paa det Jndre as Afrika. Det var omtrent
ukjendt, indtil Missionærerne brød Veien for »Afrikaforskningen«z
men Livingstones store Opdagelser lagde snart en hel Del af det
aabent for den civiliserede Verdens Øine og blev desuden Foran-
ledningen til de mange preditioner (af Stanley og andre), der
førte til, at ogsaa Resten af det blev saa nogenlunde kjendt.
Men hvad blev saa Følgen af disse Opdagelser i politisk Hen-
seende? Jo den, at de nyopdagede Strog snart blev fordelte
mellem de europæiske Stormagter. Gngland tog sin rigelige Del,
Tystland og Frankrige sin, og afResten oprettede man en egen Stat
(Kongostaten), der ogsaa styres sra Guropa af. De stakkels indfødte
tabte altsaa sit Land og sin ,,Selvstændighed", og dertil gav Mis-
sionen desværre, omend meget mod sin Vilje og Hensigt, indirekte
det første Stød ved at foranledige, at disse Lande og Folk blev
dragne frem af det Mørke, som før skjulte dem og derved ogsaa
værgede dem mod de hvide Nationers Graadighed og Grobringslyst«
Vistnok er det nogen Trøst, at det, som tabtes, ikke var syn-
derlig værd at eie. J det store og hele er vel disse Folk dog
blevne lykkeligere under det nye Styre, end de var under det gamle,
da ,,Selvstændigheden« væsentlig kun bestod i de hedenske Smaa-
syrsters ubegrændsede Adgang til at tyrannisere og plage sine stak-
kars Undersaatter, og i de enkelte Stammers ligesaa ubegrændsede
Adgang til at nedslagte hverandre i indbyrdes Krige, og tildels endog
spise hverandre. Jmod denne »Selvstændighed« er dog vel de
sremmedes »Aag« forholdsvis taaleligt, om det end ikke kan negtes,
at det i enkelte af disse Strøg (s. Gks. i Kongostaten og de tyske
Besiddelser) tildels kan have været haardt nok, idet der af og til
synes at have været udvist ikke liden Grusomhed mod de indfødte.
Men under alle Omstændigheder er det ondt for Missionæren, at
de indfødte medrette skal kunne kaste ham i Næsen, at i denne eller
hin Stamme, blandt dette eller hintHedningefolk, kom først Missio-
næren med Gvangeliet, saa Handelsmanden med sit Brændevin og
Hue Jldvaaben, og endelig Erobreren, som tog deres Land.
Den Mistanke overfor Missionæren, som ved et saadant Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
