Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinavien og et nyt Europa - II. Den totalistiske menneskehet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den totalistiske menneskehet. 41
græker hos os europæere av idag allerførst
vilde opdage selvformindskelsen.«
Det er denne selvformindskning han av*
skyr, det er selvforstørrelsen han vil, og det
sig selv forstørrende eller krigerske menneskes
vanskelige stilling i nutidens forfaldne menne*
skehet utmalte han med disse ord: »Under
fredelige forhold overfalder det krigerske men*
neske sig selv.« Og det krigerske menneskes
syn paa verden angir han paa følgende maate:
»Et menneske som stiler mot høie maal, be*
tragter enhver som det møter paa sin vei enten
som et middel eller som en hindring« det
er den moral han præker, og han kobler der*
til ubøieligheten i disse ord: »Naar beslut*
ningen engang er fattet, da at kunne tillukke
øret selv for de bedste motgrunde, det er tegn
paa en sterk karakter.«
Slik betragtet Nietzsche menneskehetens
frelsesproblem, og hvad visste han om menneske*
heten? Hvad visste han om alt det som ikke
var gamle dokumenter, som ikke var bøker?
»Jeg erfarer med fornøielse,« sier han, »at vor
sol befinder sig i hastig bevægelse mot Herkules
stjernebillede.« Han mottar utefra verden og
fra den moderne videnskap slike stumper av
viden; men ellers vet han om verden og menne*
skeheten ingenting. Han er og blir i det
moderne, ydre set saa praktisk realistiske, men i
i grunden saa verdensukyndige Tyskland, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
