Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
tpdste Sprog var med det norske, og hvorledes ogsaa de angel
saxiste Slcegtregistre, som de selv anfore, vidne om at Odin,
saaledes ogsaa Wserne, vare kjendte i det saakaldte Gar
land, og folgelig efter deres Mening maatte have opholdt
sig der en Tidlang. Da det nu derhos var blevet en Mo-
deftg for de vest- og nordeuropeiske Folkeslag, at efterligne
Nomernes Gxempel i at udlede deres Herkomst fra Troja
eller Lilleasien (saaledes Franker, Briter, Irer, o. fl.),
vandt man ved hiin Hypothese, der gjorde Priamus til Odin,
Hektor til Ake-Thor o. s. v., at heller ikke de nordiske Na
tionrr kom til at staa udenfor Kredsen as dem, der kunde
bryste sig af en saa celdgammel og hcrderlig Herkomst. Og
saaledes ordnedes da efterhaanden det Helei’ Wserne vare
Fsiamccnd", „Tyrker" eller „Teukrer" (som bekjendt en af
de fiere Bencevnelser paa Trojanerne),’ de vandrede under
Odins Anfsrsel gjennem Tydstland og Saxland til Nor
den, fsrte Sproget med sig, som det hed, og nedsatte sig i
Norden, hvor altsaa deres Sprog og Religion blev herstende;
selv bleve de i Tidens Lsb dyrkede som Guder, uagtet de
egentlig kun vare Menneffer. Alt dette er af Prof. Keyser
saa fuldstamdigt og tydeligt udviklet i hans bekjendte Af
handling „Om Nordmcrndenes Herkomst og Folkestwgt
stab" i „Samlinger til det norske Folks og Sprogs Histo
rie", 6te Bind, S. 272 fg., at jeg her ej behover pderli
gere at opholde mig ved Beviisfsrelsen for at hine Sam
menstillinger alene kunne betragtes som Hupotheser, opstillede
af de Tiders Lcrrde i Norden. Men ret er, hvad Are
frode, Sccmund frode eller Snorre Sturlassn sortcrller som
en samtidig authentisk Etterretning, eller som en gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
