Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
laa der en lille Have til Køkkenurter’ og et
Par Blomsterbede; men udenom strakte der
sig en helt faststampet Jordvold med tykke,
nedrammede Pæle imellem, et saakaldt Stolpe-
eller Palisadehegn. Dette var lavet med
Tanken paa et muligt Indianeroverfald og .
gav hele Ejendommen et saa fæstningsagtigt
Præg, at Emma døbte Huset , Villa Tilflugt"
— et Navn, som hun og Arthur fik Lov til.
at male med store Bogstaver over Indgangs-
døren.
Da alt var fuldført, rejste Soldaterne, og
det blev en vemodig Dag for den campellske
Familie; thi samtidig maatte ogsaa Kaptajn
Sinclar af Sted. Baade Emma og Marie
syntes, at det var som en Broder, der rejste
fra dem; men Marie var dog den, der tog
sig: det mest nær. Hende gjaldt ogsaa Kap-
tajnens sidste Haandtryk, ug de Ord, han
ved Afskeden hviskede hende i Øret, bragte
den unge Pige til at rødme lige op til Haåar-
rødderne.
Længe stod den campellske Familie paa
Højen og vinkede til de bortdragende, og
med sørgmodige Tanker"gik de endelig til-
bage til Huset. Det var de sidste Lands-
mænd, der forlod dem — nu, var de i Sand-
hed først helt alene, overladt til deres egne
Kræfter. ; ’
,Hvad sagde Kaptajnen til dig?” hvi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
