Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
om at gaa over til Malachi Bones nye Bolig
og se at faa John med sig hjem.
»Vel har vi lovet, at John maa følge
med Jægeren paa hans Ture; men nu har
Drengen været borte i hele fire Dage, og det
er dog for galt,” ytrede hun.
Martin lovede at opfylde hendes Ønske
og gik bort. Pe andre havde taget Plads
påa Bænkene uden for Huset og saa med
Glæde par den prægtige Solnedgang, der far-
vede Træer og Buske med et rødgyldent Skær.
»Smukt er her!" sagde Fru Campell,
", men Bladene har tabt deres friske Farve.
|, Vier et godt Stykke hen paa Sommeren, Børn!
Og jeg kan ikke nægte, jeg gruer for Vinteren.
Den var ikke saa drøj at tænke paa, da vi
var paa ,,Birkehøj"!"
"Nej vist, saa vil vore Prøvelser først
begynde for Alvor," svarede hendes. Mand.
»Men vi maa trøste os med, at Gud er lige
saa nær her i Vildnisset, som han var i
England.”
De sad alle tavse en liden Stund.
»Onkel,” tog Emma derpaa Ordet, lige-
som for at give Samtalen en livligere Retning.
»ivad tror du, mine Prøvelser vil blive?
Koen vil nok sparke Spanden omkuld, eller
ogsaa vil Smørret ikke lade sig kærne.”
»Eller du vil faa sprukne Fingre af Kulden
eller Frostvabler paa Fødderne," sagde Arthur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
