Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
re
119
spistes der Middag, Klokken syv Aften, og
saa havde man to hyggelige Fritimer "til
Klokken ni. Paa den Tid gik man til Ro,
og en god Søvn fulgte i Regelen oven paa
Dagen fuld af sundt Arbejde.
Saaledes gik den ene Uge efter den an-
den, og Vinteren nærmede sig med stærke
Skridt. John holdt ærligt sit Løfte. Naar
| han havde faaet Lov, blev han tidt en Uges
Tid ad Gangen hos den gamle; men gik han el-
lers bort med ham og lovede at komme snart
igen, mødte han altid hjemme nogle Dage efter.
Arthur og han roede ofte ud sammen og fi-
skede, og da Søen var saa fiskerig, blev Ud-
byttet altid godt. Fru Campell havde snart
saltet en hel Tønde af alle Slags Fisk til
Vinterbrug.
I flere Uger havde de ikke set noget til
Kaptajn Sinclar, og Marie kastede mangt et
længselsfuldt Blik hen over Søen; men der
viste sig stadig ikke nogen Baad. Da blev
en Middagsstund Døren aabnet, og Kaptajnen
stod uventet for dem. Han var gaaet til Fods
fra Fortet og blev selvfølgelig modtagen med
største Glæde.
Blodet skød op i Maries Kinder, da hun
saa den unge Officers ranke Skikkelse i Dør-
aabningen, og hendes straalende Smil viste
tydelig nok den forelskede unge Mand, at
hans Følelser blev gengældt. Et eneste Øje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
