Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
vi skulde komme til at bo saa langt fra alle
Mennesker, Saa havde vi dog maaske —
nej, vi havde ikke," afbrød han sig selv og
vedblev, idet han greb Vennens Haand:
»Aah, Sinclar, De aner ikke, hvad det
i var for os alle sammen at forlade vort gamle
Hjem! Ser De, båre dette at komme helt bort
fra England var os alle sammen en Lettelse.
Naar vi ikke kunde blive paa ,,Birkehøj”,
saa hellere til- Verdens Ende end et andet
Sted, hvor vi dog stadig kunde træffe paa
Minder fra det gamle Hjem.”
»Ja vist, den Tanke fatter jeg godt, og
var dette med Indianerne ikke, Saa fik det
ogsaa alt sammen gaa."
De: to Venner naaede’ snart Fortet, hvor
Alfred blev modtagen med største Venlighed.
Obersten talte ogsaa om Familiens farlige
Stilling og ynkede især Damerne. Han lod
falde et Vink om, at disse mulig kunde til-
bringe Vinteren i Fortet, og sagde, at der var
magelig Plads til dem; men Alfreds Svar var
et afgjort ,,Nej Tak!" Han vidste, at hans
Moder og Kusiner ikke paa nogen Maade vilde
forlade de andre,
»Ja, ja, min unge Ven! Jeg vil da ikke
trænge ind paa Dem. Men sig mig, er der
ikke noget, De kan faa Brug for under disse
Forhold?” spurgte Obersten.
»Jeg har tænkt paa, om ikke Obersten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
