Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LT
127
Campells’ vide, "saa ’snart han hørte nyt fra
Indianerne. Han mente ogsaa, at han snart
vilde: opdage, hvad der gik for sig, og hvad
man kunde, vente. Med den Besked slog
Alfred si Ro, og kun Henry blev efter
Sinclars Ønske indviet i Sagen.
En Aften, da de alle var samlede om
Ilden, tog Vinden saa. voldsomt paa at blæse,
at det lød helt uhyggeligt.
»Det blæser op til en haard Storm fra
Nord," sagde Martin. ,,Nu faar vi Vinter
lige med eet.”
»Ja, hør, hvor Grenene pisker mod Ruden.
Vi vil snart faa Brug for vore Snesko,”
mente Alfred.
»Gud være lovet, at John er hjemme i
disse Dage," sagde Moderen. ,,Jeg vilde ikke
være rolig, hvis du var ude i saadant et
Vejr, John!f
»Aah, pyt!" mente John, der sad og
snittede paa Pinde til Jagtfælden.
»Naa, John," sagde Martin. ,,Naar du
nu faar dine Snesko paa, kan du fare af
Sted lige saa hurtig som Elsdyret — — saa
skal du til at jage dem." =:
»Har De nogen Sinde skudt Elsdyr,
Martin?" spurgte Doktoren.
»Ja, mange Gange! Det er nøgle snur-
rige Dyr. De løber ikke som de andre
Hjorte, men traver lige saa hurtig, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
