Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Martin blev rød i Kinderne.
»Nej, og tusind Gange nej,” udbrød han
ivrig. ,Tror Doktoren og de unge Herrer
virkelig, jeg vil lyve dem op i Øjnene? Det
kan være godt nok, naar man kommer paa
Værtshusene i Byen; men sin egen Husbond
og sin egen Madmøder sidder man da ikke
og lyver for.”
Doktoren følte, at han havde saaret den
bråve Jæger og rakte ham Haanden.
»Tilgiv mig, kære Martin,” ytrede han.
»Det var en dum Tanke af mig. Fortæl De
nu videre. Vi lover Dem at tro alt, hvad De
siger."
Martin følte sig berøliget ved de venlige
Ord og vedblev:
»Bjørnen blev nok lige saa ræd som jeg
selv, og derfor laa den rolig under mig et
Pår Minutter. Såa var jeg klar over Stillingen
og begyndte at klavre op igen. … Lykkeligvis
var den hule-Stamme saa bred, at jeg kunde
arbejde mig op ved at stemme Ryggen. mod
den ene Side og Knæene mod den anden.
Paa. den "Maade naaede jeg atter op til Da-
gens Lys og satte mig overskrævs paa en
Gren. for at drage Aande. Men jeg havde
Ssaamænd- ikke. trukket Vejret mere end tre
— fire Gange, førend jeg opdagede. Mester
Bruns Hoved ikke en halv Alen fra mig.
Den havde ogsaa. summet sig efter Skrækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
