Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
saa! bleg og forvaaget ud, og hans: Røst ’skæl-
vede, da han hæst raabte:
»Hvordan gaar det? Er De frelste?"
»Ih, ja vist’— alle sammen i Behold If
lød Svaret. -
Kaptajnen sprang nu i Land og fortalte,
i hvilken dødelig Angest han havde tilbragt
Natten. Fra Fortet havde man iagttaget Ildens
Fremadtrængen; men det havde været umu-
ligt for ham at forlade sin Post, da- Fortet
ogsaa havde været truet.
»De aner ikke, hvad det kostede mig at
blive — derovre, mens jeg vidste Dem alle
her i Dødsfare," "endte han og trykkede hef-
tig Doktorens Haand.
Denne gengældte rørt den unge Mands
Haandtryk; men idet de to sammen gik op
mod Huset, tilføjede han spøgende:
»De er os en trofast Ven, kære Kaptajn;
men sig mig, om De havde været slet saa
ræd, hvis en vis ung Dame havde været paa
Fortet i Stedet for paa ,Villa Tilflugt" ?
Sinclar saa overrasket paa Doktoren.
Han havde troet, at hans Kærlighed til Marie
kun var opdaget af hende selv. "Nu mærkede
han, at den ældre Ven ogsaa havde set den,
og med et aabent Blik svarede han inderlig:
»Ja, Doktor Campell, De har Ret! Det var
netop min største Frygt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
