Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Par Aar siden havde sagt til mig, at jeg
kunde have fundet mig i at blive her, vilde
jeg afgjort have svaret nej. Jeg havde jo
saa længe været vant til kun at omgaas”
mig selv. Men nu ved jeg saamænd ikke,
hvordan: jeg skulde kunne undvære dem alle
sammen. Jeg havde ogsaa næsten glemt at
bruge min Tunge,. skønt Vor" Herre netop
har givet os Talen, for at vi kan skelnes fra de
umælende Bæster.”
;Ja, nu er der da ikke noget i Vejen
med Mundlæderet!" mente Alfred leende.
»Nej vist! Nu snakker jeg maaske efter
gamle Folks Vis for meget.”
»Aah, vi andre skal saamænd ikke lade
Dem noget høre! Det er kun Skade, at De
ikke ogsaa har faaet Munden. lukket op
paa John.”
»Nej, det er nu engang. hans Natur.
Han bliver aldrig anderledes, men se, det er
Forskellen, at jeg ikke har været tavs i min
Ungdom. Det er Skovene, som gjorde mig
menneskesky. Nu tror jeg, åt jeg paa mine
gamle Dage kommer tilbage til, hvad jeg: følte
som Dreng. Jeg tænker tidt paa min Fårs
Gaard og den lille By, som laa der i Nær-
heden: Saa synes jeg, det kunde være mor-
somt at se en Landsby vokse op her og en
Kirke hæve sig henne paa Bakken. Det vilde
være underligt endnu en Gang at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
