Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
forbi de to Indianere, vi har bundet til Træerne.
Nu vil de løse dem!"
»Saa meget: des bedre — ’saa er vi af
med dem," svarede Malachi. - ,,Vi havde dog
"alligevel været nødt til at lade dem løbe. Den
gamle er ikke farlig, og den unge hytter sig
nok for at skade os. De vil slutte sig til en
anden Flok og vel vogte SE for vore Rifler
i Fremtiden.f
Mørket var imidlertid brudt frem, og der
var intet mere at. gøre for denne Dag. De
saarede, Indianere og Graves blev lagt ind i
den største Hytte og plejet af Jordbærret og
Ikava; men i Nattens Løb døde begge de
vilde... Graves, derimod blev bedre og bedre,
og næste Morgen var han over det værste.
Begge. Indianerinderne håvde nok at
gøre med at. samle Urter" til at lægge paa
Saarene, og under deres" kyndige Røgt gik
det hurtigt fremad. Dog maatte man for
Graves Skyld: tøve i flere Dage, og da man
endelig drog af Sted, blev det i smaa Dags-
rejser. Maries Baare kom atter i Brug til
den saarede, og langsomt drog det lille Tog
bort fra Indianerlejren, hvor nu de slagne
vilde og den engelske Soldat var jordede Side
om Side.
Ikava "fulgte naturligvis med Campels.
Hun havde vist sig som en paalidelig Ven,
og man: kunde ikke lade hende tilbage. Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
