Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Man skulde nu. tro, at Jægeren var en
lykkelig Mand; men det var han ikke.… Sor-
gen havde tidlig banket paa Døren til det før
saa lykkelige. Hjem; thi Børnéneés” Møder,
Jægerens unge Hustru, vår hjemkaldt af den
støre Aand, og. hendes. Husbønd savnede
hende hver Time paa Dagen. Børnenes mun-
tre Leg: skar ham i Ørene — de kunde ikke
sørge som han, og deres glade Latter mindede
ham kun alt for ofte om den tabte Hustrus
Glæde, naar han kom hjem fra sine Jagt-=
færder:
En Nat, da han laa urolig paa sit Leje,
havde han en. underlig Drøm. Han syntes,
han gik paa en stor Slette, som endte i en
høj Række Bjerge. Da han kom nær til dem,
hørte han en Røst, som hviskede:
zSe dig om! Her er Indgangen: til de
dødes Land. Gaa frem og vær ikke ræd.
Den. store Aand giver dig Lov til at.se din
Hustru."
»Min -Hustru!”" raabte -Jægeren."… Og ’saa
højt var: hans Raaby at ham i det samme
vaagnede.
Alt for ophidset til at falde i Søvn rejste
han sig,” tog sine: Mokkasiner paa, spændte
sit Bælte om Livet, greb sin Bué og sin.Økse
og gik uden for Hytten... Han satte sig op
paa sin Hest og red ud paa Prærien.
I susende Galop for han fremad; Time
inn BS
2:
bre ht!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
