Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Sinclars Hjerte var tungt, da han gik i Land
for at melde Chefen om sin ene Ledsagers
Død. Han havde været en brav ung Fyr, og
man maatte nu skrive til hans gamle Forældre
i England og bringe dem det sørgelige Budskab.
De andre, undtagen Sinclar og den anden
Soldat, roede videre, og snart dukkede Hjem=
met op. ;
Her var imidlertid alt gaaet, som det
bedst kunde. Obersten havde sendt Campell
to Soldater "til Hjælp, da han vidste, den
mandlige Arbejdskraft var borte, og Henry
og Emma fik travlt med at vise dem til Rette:
Tavse og sørgmodige gik Forældrene og de
to unge til deres Arbejde — Arthur var tabt,
Marie var tabt — hvor mange af de andre"
vilde vende uskadte hjem. ;
Da lød der en Dag et Glædesraab uden
for Døren — et gentaget Hurra saa glad og
livligt, at det. vakte nyt Mod i de tilbage-
blevnes’ Hjerter,
Det er dem, det er dem!” skreg Emma
og for til Døren. ;
Rigtig — nu blev den aabnet, og Marie: |
laa i Fostermoderens Arme: j
Alfred, John og Martin gik indenfor med,
de andre unge Mænd ilede skyndsomt til”
deres eget. Hjem; men udenfor i Gaarden
stod endnu Malachi, de to Indianerinder og
Arthur. … Marie havde meget rigtig faaet sat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
