Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Ved Middagsbordet tog Campell Ordet
og sagde:
»Kære Børn! Paa denne Festdag har
jeg noget at: sige jer, som jeres Mor og jeg
længe har tænkt paa. Vi, der har saa uendelig
meget at takke Gud for, bør ikke være egen-
kærlige, men tænke paa jeres Lykke. Vi er
nu uafhængige, og gaar alt fremad som hid-
indtil, vil "det. med Guds Hjælp blive lettere
og lettere for os. Vi har derfor taget den
Afgørelse, at vi vil sige vor kære Alfred Tak
for alle de svære Stunder, han har tilbragt
med 0s; men nu trænger vi ikke længere til
dine stærke Arme og dit glade, hjælpsomme,
opmuntrende Sind... Du har arbejdet længe
nok for os; nu skal du arbejde for dig selv,
min egen Dreng, og vende tilbage til England
og den Stand, som du tilhører.
Og "du, vor kære Marie, skal følge dit
Hjertes Røst og drage med din Husbond til
hans Hjem, som skal være dit. Kaptajnen
og jeg har talt sammen i Dag; han tager nu
tilbage til England, og du tager med ham.
Det. vil blive et Savn for din Moder og mig
og et Savn. for lille Emma;. men det maa vi
alle finde os i, naar vi ved, du er lykkelig,
vor kære, lille Datter! Gud velsigne jer alle,
Børn, baade de, der drager bort, og de, der
bliver tilbage hos os i Skovenes Ensomhed.”
Da Familien efter Middagsbordet samledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
