Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Huslighed før og nu (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og lidt jordbrug var heller ikke af veien, helst om manden havde for
sink at ligge det meste af dagen paa sofaen og røge tobak. Dette
var paa landet; i byen var fordringerne mest negative. Der var det
at „gaa i huset", brodere, lære alle slags „fruentimmernetheder", ofte
det styggeste kram en kunde se; ikke læse, da var man lærd og lærde
damer himlen fri os! ikke spasere, da var man forfløien; ikke
gaa paa posthuset med et brev, neppe andre æiinder i byen, da var
man ingen rigtig dame. Nåar nu en saadan „rigtig dame" blev gift
og sat til at styre en stor landhusholdning, var hun et offer for hvem
somhelst, nærmest for sine egne tjenestefolk. Da kunde det hænde,
at budeien kom og forlangte sukker til kjørene, at fiuen i respekt
overfor sagkundskaben, gav det, hvorefter det blev vist frem i triumf
for de andre tjenere: ;;Der sjer ’u vette paa frugo; ka fa’n sku’
kjyrom me’ sukker!" En slig historie gik landet rundt til latter og
morskab; i lange tider var det et mundheld: Der sjer ’u vette paa
frugo. I grunden er det trist; i sin oprigtige galskab minder elet om
det tragikomiske i Don Quixotes hændelser.
Overanstrængende eller ørkesløst arbeide, et indholdsløst liv, hvis
eneste maal var at bli gift, var kvindernes lod; med dette skulde de
forskjellige personligheders evner, trang og længsler slaa sig tiltaals.
Der var dem, som fandt sig tilrette, og der var dem, som gik over
til karikaturen eller til vanvidet. Ingen tænkte videre over den ting;
fruentimmerae var skrøbelige væsener, som maatte se til at bli
gift, blev de det ikke, faldt de ind under ligegyldighedens ubarm
hjertige dom.
Kvindesagens historie hos os i dette aarhundrede kan læses ud af
to af vore forfatteres værker, Mauritz Hansens og Camilla Colletts. Faar
vi en gang en sammenhængende grundig norsk literaturhistorie, som
tillige er en kulturhistorie, maa disse to forfattere faa en fremragende
pläds i den, ikke alene for den literære betydnings skyld, men den
første fordi han tydelig betegner vort hjemlige standpunkt i en vis
tid, den anden fordi hun var den, som hos os vakte kvindebevægelsen
og gav den sin grundretning.
Blåndt Maurits Hansens mange fortællinger er der en, som heder
„Luren". Det er om to elskende, som taler med hverandre paa lang
afstand gjennem en lur. Denne hjemlige lurtone gaar gjennem alt
hvad han skriver, hvor han saa vælger sit stof. Hans opfindsomhed
er uudtømmelig; hver bondegaard. hvert stabur og svalgang, hvert
gjæstekammer fortæller gamle historier, som nåar Thaulow eller Diriks
maler et havegjærde eller en stuevæg. Men hvor man spiser og drikker!
To mennesker mødes ved midnatstid i et forfaldent taarn under
de mest mystiske omstændigheder, strax staar der færdig et veldækket
bord, hvor de sætter sig ned og nyder forfriskninger. En familie
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
