- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 2. aarg. 1888 /
6

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Huslighed før og nu (af M. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stærke følelse, og gjengav det som sin egen smerte, som en uret, der
var hende personlig tilføiet. I hende lever al kvindelidelse, den høiest
udvikledes og den nederst fortryktes, og det er just i denne omfangs
rige skala hendes geniale styrke er lagt, det er den, som sammen med
den fine poetiske opfatning af natur og mennesker og med stilens
skjønhed og smidighed stiller hende høiest hos os, nåar der er tale
om kvindeligt forfatterskab. Hvem anden har git en saa fuldkommen
perle af en fortælling som „Et gjensyn" ?
Sophie i amtmandens døtre, hun, som aldrig havde havt nogen
fortrolig eller veninde, hun, som i barnelegen griber efter det glin
sende baand og det glider bort som en snog; hun, som efter ballet
har en utaalelig følelse af skamfuldhed og er tilmode som om hun
var bleven dybt krænket, skjønt ingen har fornærmet hende; hun,
som med angst og tvil grubler over „sin bestemmelse", som tinder
det tabte livsmod igjen ved at værne om det moderløse barn, i
hende lever den fremtidskvinde, som der nu om dagen sættes saa
mange spørsmaalstegn ved.
De nordiske forfattere, her er nævnt, saa forskjellige indbyrdes,
alle er de enige i at prise husligheden gjennem sine kvinclelige typer,
Camilla Collett som de andre. Sophie kan ikke alene lave fin mad
og servere nydeligt, men hun forstaar sig ogsaa paa at væve, yste og
kjerne og paa alle de arbeider, som „ikke kan gjøres med han
sker paa".
Er det nu saa, at den større udvikling, som herefter vil bli
kvinderne til del, vil føre dem bort fra husligheden? Husligt liv vil
sige familieliv, og huslighed er at ha evne og villie til at opfylde de
pligter og møde de krav, som familielivet stiller. Alt tyder paa, at
fordringerne her vil bli ganske anderledes omfattende end hidtil, vil
sætte alle de evner, der maatte findes hos kvinder i bevægelse, medens
de rent manuelle færdigheder vil fordeles paa flere hænder, saaledes
som det alt for en stor del er sket. Kvinderne vil herefter ikke mere
end mændene kunne svømme alene paa sine naturlige talenter; det
arbeide, de paatar sig, maa de ogsaa virkelig kunne udføre försvarligt.
Der vil staa respekt af det tjenende forhold, nåar det blir en ligesaa
tryg som uundværlig betingelse for husets orden og familiens velvære.
Der er intet i veien for at den styrende og den tjenende kan som
menneske staa paa samme trin af dannelse, det er just betingelsen for
at hver vil finde og udfylde sin rette pläds. Den mest specielle fag
skole kan, nåar den forestaas af den rette skikkede personlighed,
være tillige en dannelsesanstalt. Og der vil ikke mere gjøres forskjel
paa simpelt og fint arbeide, intet nyttigt arbeide er simpelt, nåar det
udføres godt. Evnerne vil bli det eneste bestemmende.
Aa nei, med den gamle „huslighed’: har det ingen nød, den er
(i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1888/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free