- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 2. aarg. 1888 /
15

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Forskjelligt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JEJt tjenestepigemøde fandt sted efter indbydelse af Kvindelig frem
skridtsforening torsdag den 24de novbr. Forhandlingerne: Kan der
forlanges en bestemt arbeidstid for tjenestepiger? Den lille sal (Skinder
gacle 9) var propfuld. Frk. Kr- Trier ledede forhandlingerne og gav
først ordet til fru Johanne Meyer: Tjenestepigestanden havde før ikke
turdet klage. Nu hørte inan et lille skrig. Det var den første begyn
delse til forbedring. Pigerne burde have en bestemt fritid, i hvilken de
kunne uddanne sig; deres arbeide opfyldte dem ikke med den glædes
følelse.som lægernes, svgepleiernes eller lærerindernes. De kunde ikke
som disse hvile i deres kald. Tyendeloven var skammelig som alle und
tagelseslove. Var en lov nødvendig, burde man have en beskyttelseslov.
Frk. O. Lcvison: Skulde en forbedret tilstand indføres, maatte den
komme fra pigerne. Herskaberne kunde vel indse feilene, men ikke føle
derfor som pigerne seiv. Disse maatte slutte sig sammen og stille for
dringer. Hvis en enkelt gjorde det, blev hun jaget bort, gjorde mange
det, begyndte fruerne at blive betænkelige. De dygtige og fornuftige
maatte gaa i spidsen. En magt paa 18,000 mennesker kunde vel udrette
noget.
Hr. Villerup, medlem af mandlig tyendeforening: Det var let nok
at raade til sammenslutning, men pigerne havde ingen tid. Det var næsten
ironi, at inclbyde til dette møde en hverdag. Seiv om søndagen fik mange
piger først fri hen ad 8 og gik saa heller til deres forældre. Han kunde
en anekdote : Om mandagen klagede en frue til sin mand over, at pigen
den dag slet ikke kunde blive færdig. „Igaar, da hun skulde have fri
kl. 3, var hun allerede færdig til den tid." „Saa giv hende hver dag fri
kl. 3," svarede manden. Pigerne maatte have en støtte udefra. Frem
skridtsforeningen burde tåge sagen i sin haand.
Frk. Iversen sluttede sig til Villerup, idet hun gav exempler paa
pigernes knappe fritid. Tjenestepigerne Sine Øtting og Mathilde Staff
udtalte sig i samme retning samt klagede over de usle pigekamre, der
fandtes i saa godt som alle nye leiligheder her i byen.
-Fru Hermann syntes, at fordringen om en normalarbeidsdag saa ud
som en skrue. Hun troede ikke, tiden egnede sig derfor; der var for
mange piger. For resten havde sagen hendes billigelse.
Dr. Levison: I}a der ikke var fremkommet noget levedygtigt for
slag, da fremskridtsforeningen ønskede, at pigerne skulde slutte sig sam
men, og pigerne, at föreningen skulde hjælpe dem, raadede han til at
sammenkalde et nyt møde paa en søndag og der nedsætte et udvalg fra
de tjenendes leir og fra fremskridtsforeningen. Den vanskelige opgave
vilde der bedst kunne overveies.
Fru Bajer udtalte, at kvindelig fremskridtsforening vilde sammen
kalde et saadant møde. (»Kvinden og samfundet«).
lf)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1888/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free